Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Din helligdag kan være reddet

St. bededag og andre helligdag kan gå fri i trepartsdramaet. Det siger centrale kilder.

4. juni 2012 kl. 18:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
LO-boss Harald Børsting og 3Fs formand, Poul Erik Skov Christensen, da trepartsforhandlingerne mellem begyndte i Statsministeriet 24. maj. Sammen med regeringen har de formentlig fået kolde fødder, når det gælder afskaffelsen af en eller flere helligdage.
LO-boss Harald Børsting og 3Fs formand, Poul Erik Skov Christensen, da trepartsforhandlingerne mellem begyndte i Statsministeriet 24. maj. Sammen med regeringen har de formentlig fået kolde fødder, når det gælder afskaffelsen af en eller flere helligdage.
Foto: Jens Dresling
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Book lystigt din pinse- eller store bededagsferie anno 2013.

Nogenlunde sådan kan toner fra de meget omtalte trepartsforhandlinger sammenfattes efter dagens forhandlinger i Finansministeriet mellem fagbevægelsen, arbejdsgivere og regeringen.

"Det bliver en feriedag før helligdag. En helligdag kommer ikke igen," lyder det fra en højtstående kilde i LO, der ikke ønsker at lægge navn til udtalelsen af hensyn til forhandlingsklimaet.

I fagbevægelsens top er ræsonnementet, at når de bedre tider formentlig vender tilbage i løbet af en årrække, så kan en feriedag bedre 'tilbageerobres', mens nedlæggelsen af en helligdag vil være mere definitiv.

Hverken finansministeren, Bjarne Corydon (S), eller beskæftigelsesministeren, Mette Frederiksen (S), ønsker at forholde sig til konkrete elementer i de sårbare forhandlinger.

"Det vil jeg overlade til dem selv (arbejdsmarkedets parter, red.) at kommentere. Det, tror jeg, er alt for tidligt for mig at give en vurdering af," siger Corydon.

Anderledes åbenmundet er FOA's formand før dagens drøftelser.

"Jeg tror, LO har opgivet tanken om helligdage. De tænker mere på at opnå enighed om, at en feriedag ryger i svinget," vurderer Dennis Kristensen.

At inddragelsen af en feriedag i femte ferieuge indgår i trepartsforhandlingerne fremgår ligeledes af det baggrundsnotat, som Finansministeriets embedsfolk udarbejdede op til dagens møde.

Her fremgår det, at en feriedag færre for landets lønmodtagere vil give 10.000 flere arbejdspladser og to mia. kr. i statskassen i 2020.

"Afskaffelse af feriedage (i den 5. ferieuge) og/eller helligdage kan øge det effektive arbejdsudbud gennem en forøgelse af den årlige præsterede arbejdstid og styrke de offentlige finanser gennem højere skatteindtægter," lyder det.

En meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 viste 2. maj, at seks ud af ti danskere afviste at knokle på store bededag.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
04.06-2012 | 19:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.06-2012 | 22:37 af Humanistpartiet v. B Bolbroe
Lad os lave den aftale, I skaber fuld beskeftigelse.
Fuld beskæftigelse, det er når arbejdsløshedsprocenten når ned på 0,5-1 pct.
SÅ kan i tage alle vore helligedage. HAR vi en aftale?
 
04.06-2012 | 22:38 af Verner Andersen
Jovist Vagn "Drømmefabrik" sjovt nok, alle de lande, der har haft flad skat, som Liberallealliancen, Cepos, Konservastive og lignende slæng anbefaler, er på fallittens rand.
Fin LO-gik, "Lad danskerne ofre 2 feriedage, nu hvor der er 200000+ ledige; når der så igen er fuld beskæftigelse kan feriedagene genvindes" Jaja, her går det godt, her bor de tossede.
 
05.06-2012 | 15:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
05.06-2012 | 00:28 af Jess D. Skov-Nielsen
Jer sider de så... de "røde" herrer, med blåt slips og liberalt outfit... hvor blev den røde strikvest af?... piben?... den brune lædervest? ... hvor blev manden på gulvet af? hvorfor skal alle folk i toppen ligne en stiv liberal?

gad vide om det er fordi de ER liberale? ...

overskriften siger at måske er vi heldige!!! ja! ve du hva'!? middelklassen kan få lov at beholde helligdagene!... DET RØDE HAR SEJRET!!!

jaja... tro på det... de næste dage kommer konsekvensen af at middelklassen skulle have deres luns tilbage... gad vide hvilke nye svage grupper der så skal have listet nogle forringelser ind på den bekostning, og som medierne still eog roligt skubber ind under gulvtæppet?

Ind imellem tror jeg medierne og politikere samt andre pampere stadig tror vi er dumme nok til at hoppe på det, bare de siger det mange gange nok... jeg kan så kun svare for mig selv, men for hver gang det sker, blir' jeg mere vågen... for hver gang det sker blir jeg mere rød... jeg savner snart end farve til venstre for rød...
 
 
05.06-2012 | 00:28 af Jess D. Skov-Nielsen
*Der sider de så
 
 
05.06-2012 | 09:08 af Kurt A. Nissen
Det er smart, først sender man en prøveballon op og så skyder man den selv ned og siger at nu har vi reddet helligdagene - sikken en gang gylde.
 
 
05.06-2012 | 14:51 af Marianne E.
Bingo med et par færre feriedage. -- Når det nu endelig skal være !
 
05.06-2012 | 15:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites