Dignity raser over russisk udvisning af torturbekæmpere
Dignity mener, at russisk udvisning af tre medarbejdere vidner om skærpede vilkår for sådanne organisationer.
Karin Verland, direktør i Dansk Institut Mod Tortur, Dignity, mener, at udsendelsen af tre Dignity-medarbejdere fra Rusland er et tegn på, at der er skærpede vilkår for organisationer som Dignity.
Karin Verland, direktør i Dansk Institut Mod Tortur, Dignity, mener, at udsendelsen af tre Dignity-medarbejdere fra Rusland er et tegn på, at der er skærpede vilkår for organisationer som Dignity. Foto: LARS JUST/POLFOTO


Det er en uacceptabel russisk intimidering, at tre medarbejdere fra Dansk Institut Mod Tortur, Dignity, netop er blevet udvist fra Rusland.

Sådan udtaler Dignity fredag aften, efter at alle tre - en dansker, en tysker og en lette - har forladt Rusland i god behold.

- Den intimidering og retsproces, vi har oplevet, peger på, at vilkårene for organisationer som Dignity er voldsomt skærpede. Det er vigtigt, at verden anerkender denne meget dystre udvikling, siger Karin Verland, direktør i Dignity, i en pressemeddelelse.

De russiske immigrationsmyndigheder tilbageholdt onsdag 20. maj om morgenen lokal tid de tre medarbejdere fra Dignity. De fik at vide, at deres immigrationspapirer ikke var i orden.

Ifølge Dignity var de tre personer i landet, fordi de var blevet inviteret til Rusland af den russiske menneskerettighedsorganisation Antitortur-Komitéen. Dignity yder ofte bistand i mange lande om blandt andet rehabilitering af torturofre og torturforebyggelse.

Dignity-medarbejderne blev idømt bøder på 2000 rubler (cirka 270 kroner) og bedt om at forlade landet.

Ifølge organisationen havde Dignitys personale søgt og benyttet russisk konsulær service inden afrejse.

På intet tidspunkt, heller ikke ved indrejse i Rusland, blev de tre medarbejdere gjort opmærksomme på, at der skulle være et problem med de papirer, som de russiske myndigheder havde udstedt.

- Det er vigtigt at understrege, at alle visa var i orden, og at rejsen var offentligt kendt.

- Men alligevel oplevede vores medarbejdere falsk bevisførelse, falsk vidneforklaring og i stedet for at afvise de falske beviser og vidneforklaringer, brugte dommeren dem aktivt i sagen, siger Karin Verland.

- Vores medarbejdere blev heller ikke på noget tidspunkt præsenteret for anklagerne på et sprog, de forstod. Disse metoder hører ikke hjemme i et demokrati eller en retsstat, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.