Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Diætist advarer mod all inclusive-ferie

Vejer du for meget, så vælg en anden ferieform end all inclusive råder diætist. Hos Europæiske Rejseforsikring har man oplevet at gæster er endt på hospitalet af overspisning

13. juli 2012 kl. 11:45
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det kræver viljestyrke af stål at komme hjem fra all inclusive uden flere kilo. Vælg noget andet, hvis du i forvejen slås med overvægt eller hjerteproblemer, råder diætist
Det kræver viljestyrke af stål at komme hjem fra all inclusive uden flere kilo. Vælg noget andet, hvis
du i forvejen slås med overvægt eller hjerteproblemer, råder diætist Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

"All Inclusive" er den hurtigst voksende turistsucces de sidste ti år. Men de endeløse buffeter, gratis drinks og kontant åbne snackbarer sender vægten i top og enkelte på hospitalet.

Spis det du orker



'Når I ankommer til jeres feriested med All inclusive, kan ungerne drikke alle de sodavand, de har lyst til, og mor og far kan uden at blinke bestille en ny drink, når isterningerne er smeltede.' FDM Travel.



'Hele dagen kan du forsyne dig med lækre buffeter, mellemmåltider, kølige drinks og is til børnene – uden at skulle have pengepungen frem.' Star Tour.



'I kan være sikre på at være underholdt, og samtidig er der aldrig langt til en is, sodavand, lidt adspredelse o.s.v.' Spies rejser.



'Med vores All Inclusive rejser til Tyrkiet kan du spise så meget, du orker! Du tilbydes nemlig åben buffet tre gange om dagen med lækre, lokalt producerede drikkevarer.' Detur

 

Diætist i Herteforeningens rådgivningscenter Margit Vesterlund kender udmærket til problemet. Hun har haft flere patienter, der kom hjem fra all inklusive-ferie med ekstra kilo på vægten.

Derfor mener hun, at mennesker med vægtproblemer eller andre grunde til at holde en diæt, skal tænke sig godt om, før de vælger all inklusive.

”Det kommer meget an på ens viljestyrke. For rigtig mange vil det ikke være en god idé,” siger hun.

Hun peger på elementet af fristelse, fordi så meget mad er tilgængeligt hele tiden, og det psykologiske i, at alt er betalt. Hvis man skal have pengene frem, beder man sjældent tjeneren om en portion nummer to.

Europæiske: Vi har sendt turister på hospitalet

”Et godt råd er at lade være med at tænke på, at det er gratis. Nyd ferien og at du er væk fra kødgryderne hjemme og bare kan læne dig tilbage og få maden serveret. Men lad være med at spise og drikke mere, end du ville gøre derhjemme, og pas på du ikke får flere måltider, end du er vant til,” siger hun.

Europæiske Rejseforsikring kender godt til problemet med forspiste turister. Nogle af dem spiser så meget, at de bliver syge

”Det sker af og til, at vi må tage os af sager med danske turister, der simpelthen har spist for meget og må indlægges på hospitalet for at få behandling,” siger Dan Land, salgsdirektør i Europæiske Rejseforsikring.

Læs også: Overlæge: All inclusive tortur for fede børn

Foto: Sådan kommer du slank hjem fra ædeferien

Læs også: All inclusive-ferie giver tre kilo fedt

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites