En ny undersøgelse lavet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU Fødevareinstitut viser, at mere end halvdelen af den Danske befolkning, spiser kosttilskud hver dag. Danskerne, primært kvinderne, er vilde med alt fra vitaminpiller til fiskeolier.
TEST dig selv! Hvad ved du om vægttab?
Det der spises mest af er multivitamin og mineraltabletter og undersøgelsen viser at omkring 60 procent af alle børn i alderen 4 -10 år dagligt spiser en vitaminpille. I forhold til de unge og voksne danskere, er det cirka halvdelen af dem der spiser en vitaminpille dagligt.
Fiskeolie og D-vitamin er blandt de mest populære kosttilskud og købes hyppigt af danskerne.
Er det nødvendigt at spise kosttilskud?
- Med alle former for tilskud, så skal man helt overordnet vide, hvorfor man spiser dem, og man skal ikke spise kosttilskuddet, fordi man tror, at man muligvis får for lidt af eksempelvis omega-3. Mange ser det som en let løsning at spise et tilskud, og de har den opfattelse, at de kan læne sig tilbage, for nu har de gjort noget, siger Lisa Bolting og fortsætter:
- Men det er altså en misforståelse, at det er nødvendigt for sunde og raske personer at spise fiskeoliepiller. Jeg vil altid foretrække, at man i stedet for at spise fiskeoliepiller begynder at sætte sin kost ordentligt sammen, så man får dækket sit daglige behov naturligt gennem kosten, siger hun.
Få en kostplan udarbejdet af professionelle diætister. Læs mere på slankedoktor.dk
Kosttilskud er et supplement til din kost og ikke en erstatning, så husk altid at spis varieret og suppler kun med det mest nødvendige.
Af Redaktionen, SlankeDoktor.dk/NewsDesk