Hvis du tror, at kommunalpolitik er kedeligt, så tro om. For det er i hvert fald ikke kedeligt hos byrådspolitikerne fra Dansk Folkeparti.
På bare lidt over et halvt år har 11 DF'er forladt partiet på grund af stridigheder. Konflikterne har handler om trusler mod embedsmænd, indbyrdes skænderier og manglende partidisciplin, skriver Politiken.
"Det viser, at der er lang vej, før DF er et helt almindeligt parti i kommunerne. Det tog 10-15 års målrettet arbejde i landspolitikken og vil tage lige så lang tid i mange kommuner," forudser kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch over for Politiken.
Det mest horrible eksempel stammer fra Sønderborg, hvor DF'er Lars Dyhr Hansen på opfordring fra partiledelsen trak sig fra partiet, efter det kom frem, at han havde truet med at klippe fingrene af kommunens tekniske direktør.
Kilde: Politiken