DF: Vi vil bremse østeuropæiske arbejdere
Danskere på kontanthjælp skal i job, ikke østeuropæere, mener Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl.
Knap 100.000 østeuropæere skal ikke tage jobbene fra danskere på kontanthjælp, lyder det fra DF. Arkivfoto.
Knap 100.000 østeuropæere skal ikke tage jobbene fra danskere på kontanthjælp, lyder det fra DF. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


Dansk økonomis udfordring med større udgifter løses ved at sende flere kontanthjælpsmodtagere i job i stedet for at lade knap 100.000 østeuropæere tage deres arbejde.

Det siger Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl.

Han vil ikke sende danskerne senere på folkepension som 68-årige fra 2025, som De Radikales leder, Morten Østergaard, foreslår.

Grunden til forslaget er, at det offentlige forbrug stiger, når ældre lever længere, og flere børn og unge går i daginstitution og folkeskole.

- Det er bedst at få flere fra overførsler i job. Det giver dobbelt op. Man har ikke udgift til overførsler, men har skatteindtægter og en bedre livskvalitet. Hvis det skal lykkes, nytter det ikke, at arbejdsgiverne frit kan tage østeuropæere, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han vil stoppe de østeuropæiske arbejdere som i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron vil begrænse deres sociale ydelser.

- En kontanthjælpsmodtager skal i job, inden vi tager en udefra. Vi har 100.000 østeuropæere på det danske arbejdsmarked. Det vil være 200.000 om ti år, hvis vi ikke gør noget, siger Kristian Thulesen Dahl.

I 2010 foreslog Thulesen Dahl en forringet efterløn og halveret dagpenge til to år, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville beskære sociale ydelser som folkepension. Kommuner havde tre års nulvækst, fordi bruttonationalproduktet i 2009 faldt seks procent, siger han.

- Selvfølgelig sørger Dansk Folkeparti for, at pengekassen er i orden. Når vi kan se, at hele vor økonomi skrumper godt seks procent, så er vi klar til at håndtere det, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Efter tre års offentlig nulvækst aftalte vi, at det skulle afløses af en beskeden realvækst på 0,8 procent frem til 2020. Den forståelse har nogle partier forladt, mens vi har holdt fast.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.