DF-vælgere raser over Thulesen: "I burde skamme jer"
Flere DF'er truer på Facebook med at droppe partiet på grund af dagens finanslovsaftale.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl er blevet upopulær blandt sine vælgere på grund af den finanslovsaftale, som partiet i dag har indgået.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl er blevet upopulær blandt sine vælgere på grund af den finanslovsaftale, som partiet i dag har indgået. Foto: Scanpix


Dansk Folkeparti har i dag indgået en aftale om finansloven for 2016 med regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Men det er ikke en aftale, der vækker begejstring hos partiets vælgere. Partiformand Kristian Thulesen Dahl skriver i en statusopdatering på Facebook lidt om aftalens indhold, og det har fået en masse vrede DF'er til tasterne (se opslaget nederst i artiklen).

- I burde SKAMME jer !! ALDRIG en stemme på jer igen ..... jeg er ikke selv på kontanthjælp men at i vil være jer selv bekendt at tage SÅ mange penge fra feks enlige forsørgere.... Føj for pokker !! skriver Helle blandt andet.

Og hun er langtfra den eneste, der truer med at droppe partiet til næste valg.

Er færdig med at stemme på dig Kristian, du burde skamme dig og håber du render ind i karma..., lyder det fra Anja, mens Peter skriver:

- I sender milliarder ud af kroner ud af landet. Og pisser på de svage i samfundet. I få ikke min stemme næste gang. Nok var i valget store vinder, men tro mig til næste valg bliver i de støste tabere.

Det er løftebrud

Det er særligt det nye kontanthjælpsloft, der får læserne til at fare i flint.

- Endnu engang er det de svageste i samfundet, der skal betale regningen! Begynder så småt, at fortryde mit valg! Troede i var på folkets side, hvor kan man tage fejl, desværre, skriver Kathrin.

Mange mener, at Kristian Thulesen Dahl med finanslovsaftelen bryder de løfter, som han og partiet kom med under valgkampen.

- Det du begår er et klokkeklart løftebrud. Man kan ikke se at I er det største parti i blå blok. Mente du ikke at I fik mere at sige udenfor regeringen end inde i regeringen. Hvordan synes du selv det går? skriver Bente, der bakkes op af Lene, der med et enkelt ord skrevet med versaler signalerer, hvad hun mener.

- LØFTEBRUD, lyder det.

Der er dog også et par opadvendte tommelfingre til Kristian Thulesen Dahl blandt de mange kommentarer.

- Godt arbejde Kristian! Det er stærkt i er kommet igennem med så mange mærkesager, skriver Johan.

Samme melding, lyder fra Matilde.

- Super godt arbejde. Så er DF's valgløfter indfriet! STÆRKT! skriver hun.

Finansloven for 2016 er på plads. En god finanslov! Dansk Folkeparti gik jo til valg på primært tre områder, vi ville...

Opslået af Kristian Thulesen Dahl på 19. november 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.