DF-undersøger: Al EU-støtte bør betales tilbage
Bilagsgennemgangen tegner et billede af "rod, sjusk og lemfældig administration", siger DF's EU-gruppeformand.
Anders Vistisen har gennemgået den støtte, som Dansk Folkeparti har modtaget fra den europæiske partialliance og den økonomiske fond.
Anders Vistisen har gennemgået den støtte, som Dansk Folkeparti har modtaget fra den europæiske partialliance og den økonomiske fond. Foto: Scanpix/arkiv


DF's EU-gruppeformand, Anders Vistisen, indstiller til hovedbestyrelsen, at hele EU-støtten fra Meld og Feld, som partiet har modtaget fra 2012-2015, skal betales tilbage.

Ifølge en pressemeddelelse drejer det sig om 955.210,38 kroner.

Anders Vistisen har gennemgået den støtte, som Dansk Folkeparti har modtaget fra den europæiske partialliance og den økonomiske fond.

Den har tegnet et billede af "rod, sjusk og lemfældig administration", siger EU-gruppeformanden.

Det er endnu ikke sikkert, at Dansk Folkeparti vælger at tilbagebetale pengene. Det er op til partiets ledelse af træffe den beslutning, lyder det i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.