1.511 af de 16.500, der i sommers blev placeret på integrationsydelsen, rammes nu af kontanthjælpsloftet. Det viser tal, som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har sendt til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Og det er helt fair, mener beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted.
- Det tager jeg helt stille og roligt. Man skal ikke bare få det hele serveret. Det er hensigten både med integrationsydelsen og loftet. Man kan selv gøre en indsats ved at arbejde 6-7 timer om ugen og komme fri af loftet. Så det er bare med at komme i gang og tilpasse sig det danske arbejdsmarked, siger Bent Bøgsted.
Tidligere har Avisen.dk bragt en række historier om danske statsborgere, der er blevet sat på integrationsydelse. Senere i dag skal integrationsminister Inger Støjberg (V) ved et åbent samråd svare på, om det er i strid med EU-retten, når danske statsborgere bliver sat på den markant lavere ydelse, hvis de har boet andre steder end Danmark i mere end et ud af de seneste otte år.
At danske statsborgere rammes af integrationsydelsen, ser Bent Bøgsted som en kedelig konsekvens af, at man ikke må forskelsbehandle.
- Hvis det var sådan, at vi kunne undgå at ramme danskere, der har været i udlandet, så ville vi gerne det. Det var en kedelig bivirkning af, at vi ikke måtte forskelsbehandle, siger Bent Bøgsted.
EL: En rambuk mod det sociale sikkerhedsnet
Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, Finn Sørensen, er bekymret over, at borgere på integrationsydelse rammes yderligere af kontanthjælpsloftet.
Han ser det nemlig som en ydelse målrettet mod flygtninge, der bruges som rambuk for en agenda fra regeringen om på den længere bane at fjerne sociale ydelser fuldstændig. På den måde kan man skabe det ultimative incitament for at komme i arbejde, lyder det fra Finn Sørensen.
- Det her viser absurditeten i argumenterne om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Hvis man fører det ud i sin yderste konsekvens, så er det, at sociale ydelser fuldstændig skal fjernes i Danmark, siger Finn Sørensen.
I den generelle debat om kontanthjælpsloftet påpeger Finn Sørensen, at personer på integrationsydelse bliver glemt.
- Det er vigtigt at sætte fokus på, for de bliver ofte glemt i debatten. Det her er dem, der bliver allerhårdest ramt af loftet, når de som udgangspunkt har en endnu lavere ydelse. Derfor er det med rette, at vi kalder disse ydelser for fattigdomsydelser, siger Finn Sørensen.
Derfor opfordrer Finn Sørensen nu Socialdemokraterne og den danske fagbevægelse til at kæmpe imod kontanthjælpsloftet.
Integrationsydelsen er sammen med uddannelseshjælpen den laveste overførselsindkomst i Danmark.
Du kan blive placeret på integrationsydelse, hvis du har tilbragt mindre end syv ud af de sidste otte år i Danmark.
Uddannelseshjælp omfatter ledige under 30 år.
Både satsen for integrationsydelse og uddannelseshjælp ligger på 6.010 kroner om måneden før skat, hvis man ikke er forsøger.
Man kan dog få et tillæg på 1.500 kroner om måneden på integrationsydelsen, hvis man består en dansk prøve.
For borgere på uddannelseshjælp, der ikke har børn, er det muligt at få op til 10.968 kroner om måneden, hvis man er gravid, har en psykisk diagnose eller anden særlig diagnose. Det skriver beskæftigelses- og integrationsministeriet.
78 procent af borgerne på integrationsydelse, der rammes af kontanthjælpsloftet, har ifølge kommunerne særlig komplekse problemstillinger og er meget langt fra arbejdsmarkedet. Det viser ministerens tal til beskæftigelsesudvalget.