Knapt 15.000 ledige med nedsat arbejdsevne står i kø til et fleksjob. Men de skal i øjeblikket slås om 26 ledige stillinger, som er slået op på Jobnet.dk.
Det skriver Avisen.dk i dag.
Det får Dansk Folkeparti til at kalde fleksjobreformen fejlslagen.
- Regeringen var overbevist om, at der var masser af jobmuligheder. Men tror man, at en arbejdsgiver ikke bare vil tage en rask og rørig studentermedhjælp i fem-timer i stedet for en syg i fleksjob, der skal ligge ned og hvile, og som man ikke kan regne med, spørger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod reformen, der indførte fleksjob på under en time om ugen.
Bent Bøgsted ville gerne føre reformen tilbage, så man skal kunne arbejde mere end fem-ti timer, før man skal i fleksjob.
Men trods partiets 37 nye mandater, mener han ikke, det er sandsynligt.
- Jeg har min tvivl, om det kan lade sig gøre, med den regering vi får. Liberal Alliance ville have skåret endnu mere i ydelserne, siger Bent Bøgsted.
Mere hjælp til jobsøgning
Bent Bøgsted mener dog ikke, at de 26 jobopslag til 15.000 arbejdsløse er et udtryk for, hvordan det virkelig ser ud for de arbejdsløse fleksjobbere.
- Fleksjobbere skal selv ud på virksomhederne og søge. De kan ikke forvente, at de kan gå ind på jobnet og finde fleksjob slået op til dem, siger han.
Han kan ikke se andre muligheder end at ansætte jobkonsulenter, der kan hjælpe med at skaffe job.
Men den slags jobhjælp findes allerede. Som en del af reformen fik kommunerne pligt til at ansætte fleksjobambassadører til at holde kontakt med virksomhederne og skaffe job.
Bent Bøgsted mener, at den høje arbejdsløshed især skyldes, at de svageste af fleksjobberne ikke har en reel jobchance.
- Hvis de ønsker en form for tilknytning til arbejdsmarkedet, burde de få et skånejob på et par timer om ugen, som arbejdsgiveren fik støtte til, mener han.