DF om EU-fordeling: Pistol-diplomati for fulde gardiner
Fire lande ønsker ikke at tage del i EU's fordeling af 120.000 flygtninge, men aftalen blev stemt igennem.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal onsdag til Bruxelles for at drøfte flygtningekrisen. Arkivfoto.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal onsdag til Bruxelles for at drøfte flygtningekrisen. Arkivfoto. Foto: CARSTEN SNEJBJERG/POLFOTO


Det er med pistolmundingen for panden, at nogle lande tager del i fordelingen af de 120.000 flygtninge, som EU's justits- og indenrigsministre blev delvist enige om tirsdag aften i Bruxelles.

Det mener Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen.

- Det er pistol-diplomati udfoldet for fulde gardiner fra EU's side. Uanset, at nogle lande synes, det er en dårlig idé, og Finland undlod at stemme, så har man ført det igennem, siger han.

Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Ungarn stemte tirsdag imod beslutningen, mens Finland undlod at stemme, da fordelingen af de 120.000 flygtninge blev besluttet.

Danmark har frivilligt forpligtet sig til at tage imod 1000 flygtninge, da vi på grund af retsforbeholdet står uden for den fælles fordeling.

- Det er en advarsel til danskerne om, hvad der sker, hvis man stemmer ja 3. december.

- Så kan vi komme i en situation, hvor regeringen bliver presset til at gå med i det her. Så kan man efterfølgende blive stemt ned, som vi ser Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Ungarn gjorde, siger Kenneth Kristensen.

Danskerne skal til afstemning om retsforbeholdet 3. december, hvilket de EU-positive partier i Folketinget har besluttet.

Formålet er at få omdannet retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Sker det, kan politikerne fremover vælge at gå med i samarbejdet uden at spørge danskerne.

Det kræver dog enighed blandt ja-partierne på Christiansborg, har partierne aftalt, men Dansk Folkeparti frygter, at man ikke kan stole på ja-partierne.

- Det har man ikke kunnet tidligere. Ja-partierne er altid kommet med dommedagstrusler og andet, når vi er gået til afstemninger, siger han.

Spørgsmål: Kan du komme med et konkret eksempel på det?

- Lad os tage afstemningen om euroen. Der sagde partierne, at vi ville ryge ned i en økonomisk ruin, hvis vi valgte at stå udenfor. Det er som bekendt ikke sket, der er ingen grund til at stole på det, ja-partierne siger, siger han.

Spørgsmål: Men det var vel nærmere en spådom?

- Ja, jeg ved heller ikke, om dette er et løfte eller en spådom. For mit vedkommende stoler jeg ikke på dem. Det, at Inger Støjberg for fjorten dage siden sagde nul, nul, nul, hvorefter statsministeren kom og sagde, at vi tog 1000. Det viser, at man ikke kan stole på dem, siger han.

Spørgsmål: Men kan man ikke sige, at virkeligheden har overhalet Danmark med 12.500 flygtninge og migranter?

- Jo, men så kan man lige så vel sige, at virkeligheden overhaler Danmark i forhold til det løfte, man giver borgerne før 3. december, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.