Onsdag præsenterede regeringens såkaldte lægedækningsudvalg 18 konkrete forslag, der skal få flere praktiserende læger til yderområder og socialt belastede områder.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er klar til at sætte flere af initiativerne i søen, og fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lyder der også positive toner.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, ser frem til at få gjort noget ved problemet.
- Det er umiddelbart nogle gode løsninger og anbefalinger. Nu skal vi selvfølgelig arbejde med dem og se, hvad de indeholder mere bestemt. Men at man tager flere ind i almen praksis og laver mere uddannelse, det kan jeg godt lide, siger hun.
Blandt forslagene er, at lægerne skal betales efter en ny model. Modellen vil betyde, at lægerne får betaling ud fra patienternes behandlingsbehov.
I dag får læger stort set samme honorar for en ung, frisk patient som en ældre og eventuelt kronisk syg patient.
Også Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, ser positivt på flere af forslagene:
- Nu har vi en liste med 18 punkter. Dem kan vi forholde os til. Og jeg anerkender, at ministeren siger, det skal forhandles som et samlet hele. Nu må ministeren meget snart indkalde til forhandling.
- Det her er den største udfordring på sundhedsområdet set med socialdemokratiske øjne, og derfor er vi meget utålmodige for at få truffet nogle beslutninger, siger han.
Liselott Blixt nævner dog et enkelt af forslagene, der skurrer i hendes ører. Regeringen lægger op til at ændre i reglerne for såkaldte regionsklinikker.
I dag kan regionerne selv oprette regionsdrevne lægeklinikker i op til fire år, hvis det ikke er muligt at få praktiserende læger nok med egne praksisser. Det vil regeringen give bedre muligheder for ved at forlænge perioden på fire år.
- Vi skal finde ud af, hvad det med regionsklinikkerne egentlig indeholder. Vi skal passe på, det ikke bliver en ulige konkurrence til de privatpraktiserende. Regionen skal ikke pludselig overtage den almene praksis, siger Liselott Blixt.
/ritzau/