Dansk Folkeparti foreslår nu, at regeringen suspenderer reglerne for dagpengeperioden eller genoptjeningsretten, mens man laver en reform af dagpengene og nytænker hele systemet.
Det siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).
- Vi foreslår, at man går en periode på et til to år tilbage, så man igen kan få dagpenge i fire år, og genoptjeningsretten kommer ned på et halvt år. Som minimum kunne man starte med en genoptjeningsperiode på et halvt år og så gå i gang med at lave en dagpengereform, siger han.
Dagpengereformen betyder med virkning fra i år, at retten til at få dagpenge er skåret ned fra fire til to år, og genoptjeningsretten til dagpenge er fordoblet fra 26 til 52 uger.
Næsten 34.000 ledige er derved smidt ud af dagpengesystemet i 2013.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kritiserer torsdag i Politiken skarpt resultaterne af den dagpengereform, som hun har haft ansvaret for at gennemføre.
- Jeg mener ikke, at man kan være tilfreds, når så mange mennesker mister deres dagpengeret, siger Mette Frederiksen til Politiken og påpeger, at Socialdemokraterne ikke var en del af det flertal i Folketinget, som vedtog dagpengereformen:
- Det står klart her ved udgangen af 2013, at den tidligere regering valgte en helt forkert indfasning af dagpengereformen. Det er jo det, man ser, når så mange mennesker har mistet deres dagpengeret og ikke er kommet i arbejde, siger hun.
Dansk Folkeparti mener stadig, at en toårig dagpengeperiode er den rigtige.
- Men krisen slog hårdere, end vi havde ventet. Vi har støttet de tiltag, som regeringen er kommet med. Men vi er klar til at se på at suspendere reglerne i en periode, indtil krisen var ovre, siger han.
Arbejdsmarkedsordfører Per Clausen (EL) ønsker helt nye regler, skriver han på sin Facebook:
- Se nu at få rullet disse forringelser tilbage. Det handler ikke om indfasning, men om en asocial dagpengereform, der skal skrottes hurtigst mulig.
Regeringens dagpengereform ramte de ledige meget hårdere end forventet i 2013. Da dagpengeforringelserne oprindelig blev præsenteret, var prognosen, at mellem 2000 og 4000 ville miste deres dagpengeret om året.
Men nu blev tallet altså omkring 10 gange større og endte på 34.000.
Derudover viser tallene, at cirka 4500 af de 34.000 heller ikke får kontanthjælp, så de står uden en eneste krone i indtægt.
Direktør Verner Sand Kirk fra arbejdsløshedskassernes organisation, AK-Samvirke, siger til Politiken, at dagpengereformen får store konsekvenser for alle:
- Hvis det fortsætter, vil antallet af kontanthjælpsledige overstige antallet af dagpengeledige i løbet af et overskueligt antal år.
/ritzau/