DF-chok i ny måling – Thorning i spidsen
En ny meningsmåling fra Wilke giver den laveste tilslutning til Dansk Folkeparti siden november 2013.
- Det går op og ned, og vi har længe ligget umådeligt højt. Alle disse daglige målinger er lidt overdrevne. Vi ser på valgdagen og glæder os til danskernes valg, fortæller Thulesen Dahl til Jyllands-Posten.
- Det går op og ned, og vi har længe ligget umådeligt højt. Alle disse daglige målinger er lidt overdrevne. Vi ser på valgdagen og glæder os til danskernes valg, fortæller Thulesen Dahl til Jyllands-Posten. Foto: Asbjørn Sand/arkiv/Scanpix


Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti har i de seneste mange meningsmålinger kunne lune sig ved en vælgertilslutning på omkring 20 procent af stemmerne.

Men i en helt ny måling som Wilke har lavet for Jyllands-Posten står liste O kun til at få 16,4 procent af danskernes stemmer.

Dermed får Dansk Folkeparti den laveste opbakning i en måling siden november 2013. Den nye måling sender dog stadig flere stemmer til partiet end ved valget i 2011, hvor 12,3 procent af danskerne satte kryds ved tidligere parti-formand Pia Kjærsgaard og co.

"Går op og ned"

Den nye formand Kristian Thulesen Dahl ryster dog ikke i bukserne over den nye måling.

- Det går op og ned, og vi har længe ligget umådeligt højt. Alle disse daglige målinger er lidt overdrevne. Vi ser på valgdagen og glæder os til danskernes valg, fortæller han til Jyllands-Posten.

Christine Cordsen, leder af Jyllands-Postens politiske redaktion, mener heller ikke, at målingen giver anledning til bekymring i DF.

- Dansk Folkepartis strategi for den her valgkamp er sådan set ikke at vokse sig kæmpestore. Strategien er at drible bolden nogenlunde sikkert hjem. Og der har ikke været nogle målinger endnu, med et resultat, som ikke ville være en meget stor sejr for Kristian Thulesen Dahl, siger hun.

Thorning fører snævert

Mandatfordelingen mellem rød og blå blok er fortsat helt lige. Statsminister Helle Thorning-Schmidt kan dog mønstre et snævert flertal bag sig – 50,5 procent af vælgerne støtter således partierne i rød blok.

49,5 peger på Lars Løkke Rasmussen og blå blok, når man tager højde for det stemmespild, Kristendemokraterne er årsag til, da de ikke kommer over spærregrænsen på to pct.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.