DF blåstempler lærernes lokalaftaler
Lærerne får tryghed med nye arbejdstidsaftaler med kommuner, mener DFs undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.
Jyllands-Posten har i en rundspørge til lærerkredse i godt halvdelen af kommunerne - 50 - påvist, at hver anden kommune har lavet aftaler om arbejdstiden. Arkivfoto.
Jyllands-Posten har i en rundspørge til lærerkredse i godt halvdelen af kommunerne - 50 - påvist, at hver anden kommune har lavet aftaler om arbejdstiden. Arkivfoto. Foto: MIE BRINKMANN/POLFOTO


Det er godt, at lærerne har aftalt arbejdstiden lokalt med hver anden kommune i det kommende skoleår. Det skaber tryghed hos lærerne efter konflikten, da Folketinget i april 2013 vedtog regeringens indgreb som lov.

Det siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.

Jyllands-Posten har i en rundspørge til lærerkredse i godt halvdelen af kommunerne - 50 - påvist, at hver anden kommune har lavet aftaler om arbejdstiden.

- Vi anbefaler vore folk at stemme ja til lokalaftaler. De gør, at begge parter kan se sig i en aftale. Det skaber ro. Det kan også frigøre tid til blandt andet forberedelse, som er afgørende for, at lærerne har tid til at give god undervisning, siger Alex Ahrendtsen.

Konflikten mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL) kom, fordi KL krævede, at 67.000 lærere især i folkeskolen, men også på produktions-, sprogskoler og AMU-centre underviste mere, men fik mindre tid til at forberede sig.

Konflikten endte med et lovindgreb, der regulerer lærernes arbejdstid.

Alex Ahrendtsen afviser, at kommunerne undergraver Folketingets indgreb, fordi lærerne nu får mere tid til at forberede sig, end politikerne ønskede.

- Det er ikke rigtigt. I indgrebet står der, at man har lov til at lave en lokalaftale. Regeringen advarede imod det, men jeg synes, at det er fint. Man inddrager lærerne, der får en aftale, som de er tilfreds med. Det handler det om, siger Alex Ahrendtsen.

Han skoser regeringen for at finansiere folkeskolereformen ved at beskære lærernes tid til forberedelse.

- De skulle have afsluttet overenskomstforhandlingerne først. Så kunne de bagefter begynde på folkeskolereformen. Så vidste man, hvordan finansieringen var. I stedet forhandlede de i blinde, og til sidst kom det ulykkelige indgreb, siger Alex Ahrendtsen.

Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Christine Antorini (S).

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.