Dette naturfænomen kan ses fra Jorden i 2016
9. maj kan man se den lille planet Merkur passere hen over solskiven. Det sker kun 13 gange på 100 år.


Den mest interessante astronomiske begivenhed i 2016 indtræffer ved højlys dag.

Det sker mandag 9. maj, når solsystemets mindste planet, Merkur, passerer ind mellem Jorden og solen og kan ses som en mørk plet, der vandrer hen over solskiven. Det oplyser Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space.

I gennemsnit forekommer det kun 13 gange på et århundrede, at vi fra Jorden kan se Merkur på sin vej hen over solen. Passagen indledes kl. 13.12, hvor Merkur første gang rører solskiven, og varer syv en halv time.

- Hvis vejret tillader, kan hele passagen ses fra Danmark, siger Linden-Vørnle.

Merkurs diameter er blot to femtedele af Jordens, og da Merkur tilmed er 92 millioner kilometer borte, fylder den ikke meget i en almindelig kikkert. I øvrigt skal man gemme kikkerten langt væk den dag.

- Det kræver særlig beskyttelse at iagttage passagen - bedst er solformørkelsesbriller, da de bortfiltrerer al skadelig stråling. Uden beskyttelse risikerer man alvorlige øjenskader, siger Michael Linden-Vørnle.

Da solsystemets inderste planet er relativt lille, vil den kun ses som en lille plet mod solen, der kan være vanskelig at se alene gennem solformørkelsesbriller.

Kikkerter med særlige solfiltre kan anvendes, men man må ikke eksperimentere med hjemmelavede filtre. Det kan give øjeblikkelig blindhed, advarer astrofysikeren.

Den seneste Merkur-passage var i 2003.

Netop planetpassager foran stjerner uden for vort solsystem har afsløret, at bestemte himmelobjekter faktisk er planeter om andre sole, som astronomerne havde en formodning om.

De roterende planeter skygger en anelse for lyset fra deres stjerne, når de passerer forbi, og det kan registreres af teleskoper.

Efter nytår skydes 2016 ind af stjerneskudssværmen Bootiderne. Den er den første af årets meteorsværme og er aktiv til 12. januar, men ventes at toppe mellem 3.-4. januar. Det bedste kig er fra midnat og et par timer frem.

Stjerneskuddene stråler ud fra stjernebilledet Bootes (Bjørnevogteren) ud for Karslvognens stang.

Meteorsværme opstår, når Jorden flyver gennem en støvsky, efterladt af en komet - i dette tilfælde formentlig objektet 2003 EH1, der formodes at være brækket af en komet for 500 år siden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.