Dette har Andreas Mogensen lavet på ISS
Den danske astronaut Andreas Mogensen har udført en lang række opgaver på den internationale rumstation.
Omkring klokken 23.30 blev Andreas Mogensen og to kosmonauter frakoblet Den Internationale Rumstation og påbegyndte hjemrejsen mod Jorden.
Omkring klokken 23.30 blev Andreas Mogensen og to kosmonauter frakoblet Den Internationale Rumstation og påbegyndte hjemrejsen mod Jorden. Foto: NASA/free


Den danske astronaut Andreas Mogensen har udført en lang række forskellige opgaver under sit ophold på Den Internationale Rumstation:

* Testet 3D-instruktioner til reparationer på ISS.

* Afprøvet en ny type membranteknologi til vandrensning i rummet.

* Sendt signaler til en trådløs robot på Jorden.

* Testet smagen af rumsnacks. De indeholder teoretisk alt, hvad et menneske har behov for ernæringsmæssigt, men man er endnu i tvivl om smagens holdbarhed.

* Ført logbog over hovedpine, der skal bidrage til forskning om, hvorfor astronauter oftere får hovedpine end andre.

* Påmonteret en ydre robotarm, som skal mærke hans bevægelser og overføre dem til en robot på Jorden.

* Testet briller med et videokamera. De skal gøre det muligt for eksperter på Jorden at "kigge over skulderen", mens der arbejdes på rumstationen.

* Afprøvet et nyt system til pulsmåling.

* Testet en avanceret "fitness-maskine", så man kan blive klogere på muskeltab i rummet.

* Taget fotos af, hvad der sker oven over tordenvejr. De er en del af et større projekt, der skal undersøge vejrfænomenet "røde feer", som forekommer over tordenvejr.

* Afprøvet en heldragt, som holder ryggen presset sammen, når astronauter er vægtløse.

Kilde: Rumrejsen.dk.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.