Dette gebyr kan flå dig, når din vare skal repareres
Du har to års reklamationsret på din vare, hvis den går i stykker, men forhandleren kan til gengæld forlange penge for at undersøge fejlen.
- Vores problem med gebyret er, at vi synes, at det udhuler reklamationsretten, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
- Vores problem med gebyret er, at vi synes, at det udhuler reklamationsretten, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. Foto: Lasse Kofod/POLFOTO


Uanset om du køber en ny cykel, computer, sofa eller telefon, så er alle produkterne dækket af købelovens reklamationsret.

Det betyder, at hvis din vare har fejl eller mangler inden for de første to år, så har du ret til en ombytning eller en reparation.

Men du kan også risikere at skulle betale penge for at aflevere dit køb tilbage, fordi mange butikker tager et "undersøgelsesgebyr" for at finde ud af, hvad der er galt med varen, og om defekten overhovedet er dækket af reklamationsretten.

Og det undrer man sig over hos Forbrugerrådet Tænk.

- Vores problem med gebyret er, at vi synes, at det udhuler reklamationsretten. For det betyder, at forbrugeren måske skal betale 500 eller 1000 kroner for at få butikken til at undersøge, hvorfor ens computer ikke virker, forklarer seniorjurist Tina Dhanda Kalsi fra Forbrugerrådet Tænk.

- Det betyder, at man, allerede inden man køber en vare, skal beslutte sig for, om man overhovedet vil handle i en butik, der kræver undersøgelsesgebyr, siger Tina Dhanda Kalsi til Ritzau Fokus.

Både en eventuel reparation og ombytning af en vare med fejl eller mangler skal i princippet være uden omkostninger og besvær for dig som kunde.

Men hvis forhandleren forinden har gjort opmærksom på undersøgelsesgebyret, så kan du ende med at skulle betale, hvis forhandlerens undersøgelse viser, at du selv er skyld i varens fejl, eller at defekten ikke hører under reklamationsretten.

- Det er jo et alvorligt dilemma for forbrugeren, for hvordan skal man inden undersøgelsen vide, hvad fejlen på produktet skyldes, og om man ender med at betale undersøgelsesgebyr eller ej, lyder det fra Forbrugerrådet Tænks seniorjurist Tina Dhanda Kalsi.

Selv om undersøgelsesgebyret kan resultere i et svært dilemma for kunden, der skal beslutte sig for, om det kan betale sig at risikere at betale for en undersøgelse af varen, så er gebyret principielt ikke ulovligt, så længe købelovens regler er blevet efterlevet, siger Simon Nguyen, specialkonsulent og teamleder for Forbrugerklagenævnets sekretariat.

- Undersøgelsesgebyret skal være udtrykkeligt aftalt på forhånd, og det er den erhvervsdrivende, der skal bevise, at der foreligger en sådan aftale. Det er således ikke nok, at det står beskrevet på hjemmesiden eller i handelsbetingelserne, lyder det fra Simon Nguyen.

Desuden skal prisen også fremgå tydeligt, siger han.

- Det er ikke tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende eksempelvis skriver, at det koster fra 200 kroner og opefter. Det skal være et nøjagtigt beløb, som kunden er indforstået med på forhånd, forklarer Simon Nguyen fra Forbrugerklagenævnet.

 

Seks råd om undersøgelsesgebyret:

1) Beslut dig for, om du vil handle hos en butik, der opkræver undersøgelsesgebyr, inden du køber den ønskede vare.

2) Du kan forsøge at forhandle undersøgelsesgebyret ned, hvis du på forhånd synes, at den oplyste pris er for høj.

3) Forhandlerne skal, inden handlen er foretaget, gøre dig tydeligt opmærksom på, om de benytter sig af undersøgelsesgebyr samt gebyrets størrelse.

4) Hvis forhandlerens undersøgelse viser, at fejlen på varen er dækket af reklamationsretten, så kan forhandleren ikke opkræve undersøgelsesgebyr.

5) Hvis du mener, at du uberettiget er blevet opkrævet et undersøgelsesgebyr, kan du klage hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

6) Forbrugerrådet Tænk har lavet en oversigt over forhandlere, der opkræver undersøgelsesgebyr. Oversigten kan findes på hjemmesiden taenk.dk.

 

Kilder: Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerklagenævnet.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.