Det var de to sosu-assistenter tiltalt for
To sosu-assistenter er dømt i en sag om 88-årig mands død på plejehjem i Aarhus.
Dømt i en sag om en 88-årig mands død på et plejehjem. Arkivfoto.
Dømt i en sag om en 88-årig mands død på et plejehjem. Arkivfoto. Foto: colourbox/free


Retten i Aarhus har dømt to sosu-assistenter i forbindelse med et dødsfald på plejehjemmet Sifsgård i Åbyhøj i Aarhus.

En 33-årig kvinde er idømt en straf på 20 dagbøder på hver 400 kroner, mens en 27-årig skal 20 dage i fængsel. Fængselsdommen er gjort betinget med en prøvetid på et år.

De to sosu-assistenter har været tiltalt for at være skyld i en 88-årig mands død, da de knuste piller og sprøjtede dem ind i den gamle mand, fordi han ikke ville synke pillerne.

Det var sosu-assistenterne tiltalt for:

Overtrædelse af:

Straffelovens § 241 for uagtsomt at forvolde en andens død, hvilket straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Autorisationslovens § 75 om autoriserede sundhedspersoner, der gør sig skyldige i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, hvilket straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Kilder: retsinformation.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.