Det værste er overstået for bundlinjeblødende svinebønder
Svinebønderne er ovre det værste, mens det stadig ser sort ud for mælkebønderne, siger Landbrug & Fødevarer.
Resultatet for svinene bliver ultimativt det samme i 2016 som i 2015. Men svinebønderne kan glæde sig over, at det værste nok er overstået.
Resultatet for svinene bliver ultimativt det samme i 2016 som i 2015. Men svinebønderne kan glæde sig over, at det værste nok er overstået. Foto: Www.colourbox.com/Free


Der er umiddelbart deltagere i tv-programmet Luksusfælden, hvis økonomi er sundere end den gennemsnitlige landmands var i 2015. Det værste kan dog være overstået for det pressede erhverv.

Det vurderer Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges, et videnscenter under Landbrug & Fødevarer, efter tal fra Danmarks Statistik har tegnet et dystert billede af landbrugets økonomi.

- Det er generelt et meget lavt niveau, indtjeningen ligger på for især mælke- og svinebønder, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik tabte producenter af almindelig mælk gennemsnitligt - efter at have givet sig selv løn - 466.000 kroner i 2015 efter et overskud på 209.000 kroner året før.

For svinebønder så det endnu værre ud med et gennemsnitligt tab på 857.000 kroner sidste år.

Erhvervet er hårdt plaget af for stor produktion, kombineret med at Rusland har indført en embargo på fødevarer. Det gør, at der bliver produceret for meget, og at der er færre til at købe.

- Vi kan allerede sige nu, at 2015 blev et lavpunkt for svinebønderne. Men i første halvår har vi set en pæn stigning i priserne på svinekød.

- Mælkeproducenterne derimod vil først oplevede deres lavpunkt i 2016. De vil også komme ud med underskud efter ejeraflønning i år, siger Klaus Kaiser.

Efterhånden har den lave pris dog presset producenter ud af markedet, så i løbet af 2017 vil der være skabt bedre balance, vurderer han.

Mens de konventionelle mælkeproducenter taber spandevis af penge, giver de økologiske bedrifter et pænt overskud. Efterspørgslen er stærk, og det gør, at de kan tage flere penge for deres økologiske mælk.

Det betyder dog ifølge Klaus Kaiser ikke, at svaret på landbrugets finansielle genvordigheder er at omlægge til økologi over en bred kam.

- Der er mange, der ønsker at blive økologiske, og der mange, der er ved at lægge om. Men man skal huske på, at det er et forholdsvist lille marked.

- Så hvis for mange lægger om, så kan man lynhurtigt smadre markedet. I øjeblikket er tillægget for økologisk mælk historisk stort, men det kan falde igen. Og så kan merindtjeningen forsvinde, fordi det er dyrere at producere økologisk, siger Klaus Kaiser.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.