Det kan godt være, at han er en af Danmarks mest succesfulde musikere i øjeblikket. At de kender hans musik I USA og at tjener penge.
Men det ændrer ikke på, at Lukas Forchhammer, der er forsanger i bandet Lukas Graham, stemmer til venstre for midten. Og gerne ret langt til venstre for midten.
- Så ved hele Danmark, at jeg stemmer Enhedslisten, siger Lukas Forchammer i den nyeste udgave af Anders & Anders, en podcast med Anders Breinholt og Anders Lund Madsen.
I Podcasten kører to gange Anders og Lukas Forchhammer rundt i en bus i Norge på Lukas Graham-tourne. Her taler de om mangt og meget og kommer altså også ind på Lukas Forchhammers politiske ståsted.
Han mener dog, at Enhedslisten burde fjerne punktet om væbnet revolution fra partiprogrammet.
Det har de dog allerede gjort.
Fik tilbudt at spille for Obama
I programmet fortæller Lukas Forchammer, der er født og opvokset på Christiania, også, at bandet blev inviteret til at spille for Barack Obama.
En gammel rød dreng, som stemmer så langt til venstre det er muligt, selvom der bliver tjent penge, der i virkeligheden siger, at jeg burde stemme Liberal Alliance.
- Så må jeg sige, jeg ville have det en lille smule svært ved at møde op til en Venstre-statsministers møde med Obama, da han havde sat et hold kun af Venstre-ministre istedet for at lave en samlingsregering, som man plejer at gøre i Danmark.