Det sker der i din krop, når du får stress
Mellem 250.000 og 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Sygdommen har store konsekvenser for både den enkelte, familien og samfundet
Når du har stress, er kroppen i konstant alarmberedskab.
Når du har stress, er kroppen i konstant alarmberedskab. Foto: SCANPIX arkiv


Af Charlotte Kobberøe Fink, FEMINA, Aller Media

Alle kender nok til følelsen af, at tingene i større eller mindre grad kan være svære at overskue. Og det er helt normalt, at man ind i mellem stresser, når hverdagen bliver for travl.

Men tager det overhånd og udvikler sig til regulær stress, kan det være farligt. Ikke desto mindre er det virkeligheden for mere end en kvart million danskere. Vi har allieret os med stresscoach og indehaver af stressportalen Balancepartner.dk, Tine Tangdal, for at se nærmere på diagnosen stress.

Her er ekspertens seks råd til, hvordan du kan forebygge stress

Kroppen er i konstant alarmberedskab

Alle mennesker har en række stresshormoner, som af og til aktiveres. I forbindelse med stress som diagnose er der især fokus på adrenalin og cortisol, fordi det i høj grad er dem, der giver os de forstyrrelser, som vi oplever i forbindelse med stress.

- Som udgangspunkt er det fint, at vi stresser, hvis der er noget, der forstyrrer, truer eller presser os.  Det er faktisk smart, for i en kortere periode bliver vi på grund af stresshormonerne udstyret med nogle ekstra ressourcer til at kunne klare situationen, siger Tine Tangdal.

(artiklen fortsætter under boksen)

Se også:

Hun forklarer, at det faktisk er en reaktion, som alle velfungerende mennesker har.

- Det, der er udfordringen, er, at rigtig mange mennesker får aktiveret den her reaktion for meget, så vi har stress-hormonerne i os hele tiden. Adrenalin gør os årvågne og lidt i alarmberedskab, og det er fint, hvis der er noget farligt. Men hvis vi går hele tiden og er i alarmberedskab, er vi oppe på mærkerne på en måde, som ikke er sund. Vi er simpelthen ikke konstrueret til det, og vi får brugt alt for mange af vores ressourcer på det.

Lise Rønne var på kanten af stress og sagde sit job op: Læs hendes historie her

- Derudover aktiveres cortisolen efter adrenalinen, og cortisol gør, at vores muskler får noget brændstof at arbejde med, når de nu skal være fysisk aktive og kæmpe mod det, som presser os.  Fra stenalderen er vi konstrueret til en fysisk hverdag, men sådan lever mange af os ikke mere. Derfor får vi ophobet cortisol inde i kroppen i stedet for at få det brugt, og det giver en række stresssymptomer.

Behandling af stress

Har man allerede nået et stressniveau, man føler er for højt, så skal man hurtigt søge læge. Hellere for tidligt end for sent.

Stress behandles typisk med professionel hjælp fra psykologer, psykoterapeuter eller stresscoaches, som er specialiseret til at kunne give en række værktøjer til både at komme ud af stressen, men også på længere sigt lære at tage nogle hensyn og forbehold, så man ikke bliver stresset igen.

Stress kan ikke som sådan behandles medicinsk, men nogle får antidepressiver, hvis de har tendens til depression, men det er sjældent løsningen i sig selv. At komme over stress er hårdt arbejde, og det kan tage lang tid. En del, der rammes af stress, vil også opleve, at stressen fører til depression og/eller angst.

Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. Det hænger sammen med, at hjernen ikke kan arbejde ordentligt, hvilket er tilfældet, når man har mange stresshormoner i kroppen. Derfor kan helt simple dagligdagsting pludselig virke faretruende, fordi man ganske enkelt ikke har ressourcerne til at skabe overblik og håndtere situationen – og det kan føre til angst.

Behandlingen kræver tid

Bliver man alvorligt ramt af stress og skal sygemeldes, kræver det som regel en minimumssygemelding på tre måneder. Tit også mere alt efter hvor længe, man har haft det dårligt. Og når man kommer tilbage på job, går der igen en rum tid, før man kan arbejde, som man gjorde før- man har været ude af balance, og hormonerne er gået bananas inde i en, så det tager ganske enkelt tid, før det hele bliver roligt igen.

Men kan man blive helt rask?

- Det kan man, men mange af dem, jeg hjælper, som har været ude i alvorlig stress, vil nok sige, at de er blevet anderledes end før. Langt hen ad vejen handler det nok om, at de er blevet klogere på nogle ting. Man føler måske, man bliver hurtigere stresset – men det handler ofte om, at man er opmærksom på, at man ikke skal så langt ud, før man reagerer. Man har lært at være opmærksom i tide.

Alle tal er fra stressforeningen.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.