Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media
Har du booket en omgang skøn massage, og ser du frem til at kunne slappe af og tage imod for en kort stund, så skal du holde fast i den følelse, når du kort før afgang panikker over, om benene nu er barberet eller om der er andre ’regler’, du ikke kender til.
Etiketten er kort og godt, at du er hygiejnisk og kun dukker op, hvis du er frisk, skriver goodhousekeeping.com, der har været i byen og samle en lille gør/gør-ikke liste hos forskellige massører.
Se deres råd her.
Gå i bad!
Det er god skik ikke at dukke op til din aftale helt svedig og varm, for dig og massøren skal trods alt være ret tætte i lang tid. Tænk på, hvad du selv ville foretrække, hvis du skulle røre ved en fremmedes krop, og handl så derefter.
Bliver du nemt stresset på jobbet, så prøv at give dig selv noget let massage: Læs hvordan på femina.dk
Tjek dine fødder
Især om sommeren, hvor vi mest af alt går i sandaler, kan det være svært at undgå sorte tæer. Men på dagen, hvor du har en massage-aftale, så overvej lige dit fodtøj. Tag eventuelt en lukket sko på, så dine fødder ikke er helt svinet til, når du når til din aftale. Nogle steder kan du også få vasket fødderne, inden I går i gang.
(artiklen fortsætter under boksen)
Har du samtidig en vorte eller et hudproblem, så forvent ikke, at en massør blot skal acceptere det og røre dine fødder. Her må du altså tage en strømpe på.
... og kommuniker!
Fortæl hvad dit mål med massagen er – skal deres være fokus på din krop og dens tilstand, eller skal du have massage for at slappe helt af og glemme alt omkring dig. Det er vigtigt, at massøren ved det, så han eller hun kan tilrettelægge aftalen efter det.
Gør det ondt eller kan du knap mærke det, når massøren tager fat, så skal du gøre opmærksom på det, så I sammen kan finde frem til den rette behandling.
Læs hvor hurtigt kvinder dropper det frække undertøj på q.dk
Du skal IKKE bekymre dig om hårene på dine ben
Du skal ikke undskylde for dine hår på benene. Det er naturligt, og mænd har jo også benene fulde af hår, og de får altså massage uden at barbere dem, så det kan du også. Du skal kun gøre det, hvis det er fordi, du selv har det bedst med det.
Du skal IKKE få massage, hvis du er syg
Selvom du har glædet dig, så skal du aflyse din tid, hvis du er syg. Du kan nemt smitte, og det er ikke fair at gøre massøren syg.
Har du prøvet tantra-massage? Det har Renée Toft Simonsen – læs om hendes oplevelse på femina.dk
Du skal IKKE gå i panik, når de kommer tæt på
Under en god massage, så vil det ske, at massørens hænder kommer godt rundt, og her skal du altså ikke gå i panik eller føle dig befamlet. De gør det, fordi det skal være rart og løsne op, de er ikke på afveje. Stol på at massøren ved, hvad han/hun gør og slap i stedet af, og nyd det.