Skal du på date med en ny mand, så sørg for at tjekke hans tænder ud, før du falder for ham. Det kan nemlig vise sig at blive vigtigt på den lange (og erotiske) bane.
Ny forskning fra Taiwan viser, at en mands tandhygiejne siger meget om, hvorvidt han kan præstere i sengen, skriver Men's Health.
Det er ganske enkelt sådan, at en mand med sygdom og betændelsesfyldte tænder, har betydelig sværere ved at få rejsning, når han skal forføre en kvinde.
Har din mand et lille problem
Er du i den situation, at din mand både har problemer med tænderne og erektionen, så handler det om at få styr på hygiejnen i munden, forklarer Sally J. Cram fra den amerikanske tandlægeforening.
Det kan nemlig gå ind og skade blodomløbet og i sidste ende er det det, der giver problemer med erektionen, forklarer tandekspert Larry Lipshultz.
Har din mand tendens til dårlige tænder, så handler det langt hen ad vejen om at fange problemerne i opløbet med intensive tandlægebesøg. Og har det allerede bredt sig meget, kan det kræve en ret intensiv behandling, forklarer Sally J. Cram.
Heldigvis går der sjældent sygdom i tænderne, hvis du passer dem godt med tandtråd og tandbørstning, forklarer tandlægen.
Der er derfor ingen grund til at gå i panik over et enkelt hul eller to.