Finansminister Bjarne Corydon (S) og de statsansatte kunne ikke mødes om en minimumsløn på 19.500 til 2.500 lavtlønnede statsansatte under overenskomstforhandlingerne, der blev afsluttet fredag aften.
Og det er ikke i orden, mener forhandlingssekretær i 3F's offentlige gruppe, Hanne Gram.
- Vi er meget skuffet over, at vi ikke har opnået et lavtlønsprojekt. Prisen var yderst lav. Det ville have kostet 0,01 procent (af det samlede lønbudget til statsansatte, red). Det ville have klædt staten at gå forrest. 2.500 i den allerlaveste ende ville have fået glæde af det, og heraf var over halvdelen 3F'ere, siger hun til Fagbladet 3F.
LÆS OGSÅ: Alle skal have mindst 19.500 kr. om måneden
Allerede forud for overenskomstforhandlingerne skød Bjarne Corydon med skarpt efter forslaget om en mindsteløn på 19.500 kroner, der ville have givet et pænt lønløft til en hel del skovarbejdere, køkkenmedhjælpere, HK'ere (kontorfunktionærer) og rengøringsassistenter.
Et af de statsansattes argumenter var, at hvis lønnen ikke kom op på 19.500, ville den ligge for tæt på den højeste dagpengesats, der er på 17.900 kroner om måneden.
Ville smitte af på privatansatte
S-ministeren pointerede dog, at omkring 80.000 ansatte i den private sektor har en løn, der har et lønniveau under 19.500 kroner om måneden. Derfor ville det ikke være holdbart, hvis mindstelønnen for offentlig ansatte kom op på det niveau.
LÆS OGSÅ: Corydon: "Det kan blive et problem med mindsteløn på 19.500"
Overenskomstforhandlinger endte med at afsætte penge til at forbedre den såkaldte minipension i stedet for at sikre den omtalte minimumsløn. Men det er langt fra de samme grupper, der får glæde af det, understreger Hanne Gram.
3F-forhandlerne tager nu forliget med til deres bagland, der skal beslutte sig for, hvordan de stiller sig til det.