Det kan du med fordel spise i løbet af døgnet
Der er bestemte tider på døgnet, der er de bedste at spise på, så hvorfor ikke spise eller drikke det, der passer bedst til din tidsrytme.
Foto: Colourbox


Det er ikke bare, hvad du spiser, men også hvornår du spiser, der betyder noget. Så hvad enten du vil føle dig frisk om morgenen, veltilpas til frokost og søvnig ved aftentide, så kan du, ved at spise den rigtige mad, komme til netop de stadier.  Her kan du se, hvad der vil være smart at spise på forskellige tidspunkter på døgnet. Du behøver ikke føle anbefalingerne slavisk, men plukke det ud der passer til dig.

7.00 – En god start på dagen

Er du sulten lige så snart vække uret ringer, så er det tegn på, at dit stofskifte er ved at gasse op. Og det er som bekendt langt bedre at spise noget om morgenen end at springe måltidet over.  Spis gerne inden for en time efter du er stået op, sigt efter et måltid med kulhydrater, fedt og proteiner, der hjælper dig med at kontrollere din appetit til op ad dagen, anbefaler ernæringsekspert Marci Anderson til Woman’sDay. Det kunne for eksempel være havregrød med lidt bær eller fuldkornsbrød med ost og avocado.

9.00 – Fokuser på arbejdet

Du er måske en af dem, der skal have en kop kaffe med det samme om morgenen, og det er ikke nogen dårlig ide. Kaffe skærper din opmærksomhed og din evne til at holde fokus. Hvis du ikke er til kaffe, kan du med fordel drikke grøn te. Antioxidanterne i teen fremmer hjerneaktiviteten og forbedrer hukommelsen.

 

Madvarer der lindrer smerter. Læs mere på Søndag.dk

11.00 - Undgå at spise snacks til mødet

Ja morgenmaden vil længe give dig en mæthedsfornemmelse, men det er almindeligt at føle sig sulten igen efter tre eller fire timer. Skal du til et møde inden frokost, hvor du ved, at der formentlig vil være en del snacks på bordet, så spis for eksempel lidt frugt eller en lille bøtte skyer inden mødet. Hvis kagen stadigvæk ser uimodståelig ud så nøjes med at spise et lille stykke.

13.00 Af-stress ved middagstid.

Er du så heldig at være ansat et sted, hvor jobbet har en god salatbar så husk at få salat som tilbehør. Gå for eksempel efter at sammensætte en salat af spinatblade og squash eventuelt toppet med quinoafrø. Det vil tilføre dig B-vitamin, der vil afstresse dig.

15.30 Tag en eftermiddagssnack

Du har måske allermest lyst til en cafe latte, en cola eller en pose slik til at bekæmpe eftermiddagstrætheden.  Men kaffe kan forhindre dig i at falde i søvn senere, og sukkeret kan ende med at gøre dig endnu mere træt. Det allerbedste du faktisk kan række ud efter, er en pose nødder. De giver dig energi til resten af eftermiddagen.

De 5 bedste pizzasteder i København. Læs mere på madogbolig.dk

17.30 – Lad op til fitnesscenteret

Går du i fitnesscenteret efter arbejde kan du med fordel lade op med en smoothie med mælk, yoghurt og bær. Smoothien vil give et hurtigt energikick til dine muskler, og den vil Ikke genere maven.

19.00  - Stabiliser vægten

Vil du gerne undgå at tage på og allerhelst have en stabil vægt, så er chili noget af det bedste at tilsætte din aftensmad. Urter og krydderier hjælper dig også med at holde vægten. Krydderier er fantastiske, fordi de tilsætter masser af smag og ikke indeholder nogen kalorier. Skal du være rigtig sund, kan du gå en lille tur på bare 10 minutter efter aftensmaden. Især her i vinterhalvåret, hvor vi er mere indendørs, er det en god ide.

22.00 – Læg dig til at sove

Hvis du har svært ved at falde i søvn, kan du for eksempel drikke et glas vanilje soyamælk. Det indeholder stoffer, der får dig til at blive naturligt træt.

 

Cecilie Wenstrup, Traffic Center, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.