Det kan blive dyrt ikke at tjekke lønsedlen: Sådan gør du
Du risikerer at gå glip af mange penge, hvis du forsømmer at tjekke beløbene på din lønseddel.
I følge en ny undersøgelse fra LO og FTF har hver anden lønmodtager fundet fejl på deres lønseddel.
I følge en ny undersøgelse fra LO og FTF har hver anden lønmodtager fundet fejl på deres lønseddel. Foto: Scanpix arkiv


Er du én af de mange danskere, som ikke får tjekket din lønseddel igennem? Så kan du risikere at gå glip af mange penge.

Det oplyser Penge- og Pensionspanelet, som af samme grund har lavet en video, der skal gøre det lettere for lønmodtagere at tjekke, om alt ser rigtig ud på lønsedlen.

Se videoen nederst i artiklen.

I følge en ny undersøgelse fra LO og FTF har hver anden lønmodtager fundet fejl på deres lønseddel. Samtidig viser undersøgelsen, at hver fjerde adspurgte sjældent eller aldrig går beløbene på lønsedlen igennem.

Derfor sætter de to forbund i uge 45-46 fokus på vigtigheden af at tjekke sin lønseddel. Det sker blandt andet med løntjek på arbejdpladser og på fagforeningskontorer og med kampagner på sociale medier.

Det skal du være opmærksom på

Når du tjekker din lønseddel, skal du blandt andet være opmærksom på, om lønnen passer med din overenskomst, om du får de tillæg, du er berettiget til og om din arbejdsgiver indbetaler det rigtige beløb til din pension og ferie.

Se alle Penge- og Pensionspanelets råd her og bliv klogere i videoen herunder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.