Der er stor forskel på os mennesker her på jorden og de store runde dyr med de lange fangearme i vandet. Men vi har mere til fælles, end vi tror.
Vi mennesker har nemlig også haft sugekopper.
Præcis dét er den helt store lighed mellem mennesker og blæksprutter, hævder doktor Elena Temereva fra Department of Invertebrate Zoology ved Lomonosov Moscow State University.
Hun har, ifølge Mirror.co.uk, forsket i menneskets oprindelse og fundet frem til denne pudsige viden, der er publiceret i Plos One.
Sugekopper på flere dyr
Vi skal godt nok hele 540 millioner år tilbage i tiden til den gang, hvor vi nærmest blot var organismer, men den skal være god nok. Vi mennesker har haft sugekopper, men vi er ikke de eneste.
Forskeren forklarer, at både vi og mange andre dyr en gang har haft sugekopper:
- Det jeg siger er, at den fælles forfader til pattedyr, fisk og fugle samt mennesker havde fangearme, altså sugekopper.
Forskerens research er baseret på viden fra studier, der er lavet på informationer samlet på øde og golde steder nær vandet.
Selvom den ny viden næppe er meget værd for os mennesker i dag, så er den vigtig for de forskere, der kigger på vores oprindelse. Og den nye viden fortæller altså, at vi alle, når alt kommer til alt, stammer fra de samme organismer.