Det gør en proteinrig kost for dig
Din krop lagrer ekstra kalorier som muskler og ikke fedt, hvis du spiser godt med proteiner.
Bare find kylling, bøffer og hakkekød frem - eller bønner og linser, hvis du er vegetar. En kost, som er rig på proteiner, gør nemlig, at de ekstra kalorier sætter sig som muskler i stedet for som fedt.
Bare find kylling, bøffer og hakkekød frem - eller bønner og linser, hvis du er vegetar. En kost, som er rig på proteiner, gør nemlig, at de ekstra kalorier sætter sig som muskler i stedet for som fedt. Colourbox


Mange af de populære slankekure for tiden er bygget op omkring proteiner. Det er dog ikke nødvendigvis sådan, at når du spiser flere proteiner, så bliver dine bukser straks lidt løsere.

Men ny forskning viser ganske interessant, at den proteinrige kost er med til at sikre, at en øget vægt bindes i muskler – og ikke fedt, skriver Womenshealthmag.com.

Det viser forskning publiceret ved Obesity Society Annual Meeting i Boston.

Gå på jagt i grøntsagernes verden og find de mest proteinrige af slagsen. Se listen på Femina.dk.

Ekstra vægt blev til muskler

Forskerne satte 16 personer på en meget kalorierig kost, der bestod af forskellige mængder protein (5, 15 og 25 pct.) i 8 uger. Alle deltagerne spiste 40 pct. flere kalorier, end de egentlig havde behov for i forhold til at holde vægten, og de tog alle nogenlunde det samme på i vægt.

Men der var alligevel en stor forskel. For de personer, der havde fulgt en kost med et normalt eller højt niveau af proteiner (15 eller 25 pct.), lagrede 45 pct. af den ekstra vægt som muskler, mens den gruppe, der spiste en lavproteinkost (5 pct.), lagrede 95 pct. af den ekstra vægt som fedt.

Forskerne kan ikke forklare årsagen til resultaterne, men det er altså helt tydeligt, at proteinerne spille en rolle i forhold til kroppens fedtprocent.

Vil du booste dit stofskifte, kan du spise en kost, hvor mellem 25-45 pct. af kalorierne er proteiner. Spiser du 2.000 kalorier om dagen, giver det mellem 125-225 gram proteiner om dagen.

Læs på Femina.dk, hvorfor proteinrig kost er helt uegnet for overvægtige personer.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.