Det er koldt og mørkt udenfor, og de fleste af os har nok svært ved at se så meget positivt ved denne kolde årstid. Men nu har forskere faktisk fundet en fordel ved kulden.
En undersøgelse, der har været publiceret i tidsskriftet The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, viser, at kulden er med til at omdanne det farlige hvide fedt i kroppen til det kalorieforbrændende beige fedt.
Selvom vi typisk gerne vil tabe kropsfedtet, er der alligevel fedttyper, som er bedre end andre. Det brune fedt er en god type, der forbrænder mange kalorier for at holde kroppen varm. Det havde vi meget af som spædbørn, skriver Prevention.com. Forskning på dyr har tidligere vist, at det hvide fedt kan blive til beige fedt, når det udsættes for kolde temperaturer, og nu viser dette nye studie, at det samme er tilfældet for mennesker.
Få opskriften på en hurtig og slankende morgengrød på Femina.dk
Stort potentiale for fedtforbrænding
Forskerne har endnu ikke fundet den helt ideelle kernetemperatur, hvor hvid-til-beige-transformationen sker, men de ved, at man skal være udsat for kulde hele dagen. De analyserede fedtvævet hos 55 mennesker, som gik rundt med en kulde-pakke på låret en hel dag, og på bare en halv time var fedttransformationen markant øget.
’Vi har rigtig meget hvidt fedt, som kan blive beige, så der er et stort fedt-forbrændings-potentiale her,’ forklarer Philip A. Kern, der er professor i endokrinologi ved University of Kentucky.
Man kan måske vælge at skrue lidt ned for varmen derhjemme. Men det bedste er at komme uden for i vinterkulden ved fx at tage en gåtur.
Læs på Femina.dk, hvordan du kan nyde dig slank.
Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media.