Det folkelige Folketing: Hver femte nyvalgte er arbejder
Der er med valget i torsdags kommet langt flere arbejdere i Folketinget. I Dansk Folkepartis nye gruppe har 18 ud af 37 folketingsmedlemmer baggrund som faglært eller ufaglært.
Næsten hver anden i Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe har baggrund som enten faglært eller ufaglært.
Næsten hver anden i Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe har baggrund som enten faglært eller ufaglært. Foto: Simon Læssøe, Scanpix


Arbejderne flytter nu ind på Christiansborg.

Ved folketingsvalget 18. juni blev der valgt 33 folketingsmedlemmer, der enten har arbejdet som faglærte eller ufaglærte. Det svarer til, at næsten hver femte eller 18,4 procent af de 179 folketingsmedlemmer har haft arbejdshandskerne på enten på en byggeplads, en produktionsvirksomhed, butik eller på kontor.

I det tidligere folketing var det ifølge en optælling fra Altinget.dk kun 14 procent af medlemmerne, der havde en arbejderbaggrund.

Det er ikke mindst Dansk Folkepartis store valgsejr, der baner vejen for arbejderne på Christiansborg. Alene i Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe har 18 ud af 37 folketingsmedlemmer en baggrund som faglært eller ufaglært.

DF gør Folketinget mere folkeligt

I den nye socialdemokratiske folketingsgruppe har seks nyvalgte folketingsmedlemmer en faglært uddannelse eller haft arbejde som ufaglært. Også i Enhedslistens folketingsgruppe har seks medlemmer en erhvervsbaggrund som faglært eller ufaglært.

I både SF, Konservative og Venstre er der kun et enkelt medlem med arbejderbaggrund. Og i tre partier, nemlig Radikale, Alternativet og Liberal Alliance er der ikke et eneste folketingsmedlem, der har en klassisk arbejderuddannelse som smed, sosu eller elektriker.

Det viser en optælling, som Ugebrevet A4 har gennemført.

Valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch vurderer, at det udelukkende er Dansk Folkepartis fremgang, som man kan takke for, at antallet af arbejdere i Folketinget er på fremmarch.

"Det er Dansk Folkeparti, der skal have æren for, at Folketinget er blevet lidt mere folkeligt og i højere grad afspejler befolkningens uddannelsesmæssige sammensætning," siger Roger Buch til Ugebrevet A4.

Pape eneste uden lang uddannelse

Optællingen viser endvidere, at 14 medlemmer af det nye folketing har mellemlange uddannelser som eksempelvis folkeskolelærer eller socialpædagog.

Hertil kommer at der er flere journalister, landmænd, direktører eller folk med en baggrund inden for militæret.

Men akademikerne er stadig i klart overtal, viser Ugebrevet A4's optælling.

I det nye Folketing har mindst 100 medlemmer titler af cand. polit., cand. jur., cand.theol. eller er i gang med at tage en akademisk uddannelse. Den mest udbredte titel i Folketinget er cand.scient.pol., hvor man har læst statskundskab.

I den radikale folketingsgruppe er det kun Marianne Jelved, der er uddannet lærer, som ikke har en lang akademisk uddannelse.

Læs hele historien på Ugebrevet A4

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.