Det er søgt: Støjberg langer ud efter S-forslag
S og V er rivende uenige om jobeffekten af hjemmeserviceordningen og boligjob-ordningen.
- Vi siger nej til hjemmeservice, men ja til håndværkerfradraget, siger Inger Støjberg.
- Vi siger nej til hjemmeservice, men ja til håndværkerfradraget, siger Inger Støjberg. Nikolai Linares/Scanpix


Venstre vil ikke være med til at genoplive hjemmeserviceordningen, som Socialdemokraternes Jeppe Bruus foreslår tirsdag over for Avisen.dk. Det siger partiets politiske ordfører, Inger Støjberg.

- Vi siger nej til hjemmeservice, men ja til håndværkerfradraget, siger Inger Støjberg.

Hun henviser til, at en halv million danskere har draget nytte af boligjob-ordningen, der ifølge Dansk Byggeri har skabt cirka 5.000 arbejdspladser.

LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt: Forældre er ved at falde om af stress

- Så kan man bare håbe, at Socialdemokraterne så også kunne gå ind for håndværkerfradraget. For nogle af de opgaver, som man vil kunne få tilskud til i hjemmeserviceordningen, kan man jo også få fradrag for under boligjob-ordningen, konstaterer hun.

Der er forskel

Selvom SR-regeringen afskaffede håndværkerfradraget ved årsskiftet, bliver det en varm kartoffel i den kommende valgkamp. Venstre ønsker nemlig at genoplive boligjob-ordningen med tilbagevirkende kraft, hvis de vinder valget og får regeringsmagten.

LÆS OGSÅ: Familievenlige arbejdstider? Sådan lokker du chefen med

På mange måder minder de to ordninger om hinanden, fordi staten i begge tilfælde giver et tilskud eller skattefradrag pr. arbejdstime. Men Jeppe Bruus mener, at der er store forskelle på de to støtteordninger.

- Boligjob-ordningen løser jo ikke udfordringen for børnefamilier med en stresset hverdag og for ældre medborgere, der har brug for en ekstra hånd. Og boligjob-ordningen skaber mere arbejde til faglærte håndværkere, der i forvejen har et job, hvor hjemmeserviceordningen skaber helt nye arbejdspladser til folk uden uddannelse eller med en kort uddannelse, pointerer han.

LÆS OGSÅ: Far til fem: Masser af tid til både arbejde og familieliv

Det er søgt

Men Inger Støjberg ryster på hovedet af den argumentation.

- Det lyder lidt søgt. Der er jo ingen tvivl om, at der er kommet mange forskellige typer af håndværkere i job på grund af håndværkerfradraget, siger hun.

LÆS OGSÅ: Vild familiestrategi: Sådan klarer far til fem hverdagen

Jeppe Bruus mener også, at hjemmeserviceordningen har en bredere social profil end boligjob-ordningen. Blandt andet er det kun boligejere på den grønne gren, der kan gøre brug af boligjob-ordningen.

LÆS OGSÅ: Til børnefamilier: “Så klem dog ballerne sammen”

Endelig henviser det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Gladsaxe til en evaluering fra år 2000 af den daværende hjemmeserviceordning. Her konkluderer daværende erhvervsminister Ole Stavad sort på hvidt, at "Hjemmeservice spiller en arbejdsmarkedspolitisk rolle. Branchens virksomheder giver jobmuligheder for mennesker, der ellers kan have svært ved at finde arbejde."

Sådan fungerer hjemmeservice og håndværkerfradrag

Hjemmeserviceordningen blev sat i værk i 1994 af CD-leder Mimi Jakobsen og statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Ordningen fungerede i ti år, men blev løbende revideret. Efter 2003 var det udelukkende pensionister, der kunne bruge hjemmeservice.

I Sverige har man en hjemmeserviceordning, der har skabt mere end 17.000 job.

Hvis Danmark kopierer den svenske model for hjemmeservice, vil det kunne mindske sort arbejde, skabe 10.000 nye job inden for seks år, forbedre integrationen og hjælpe pressede børnefamilier og pensionister med praktisk hjælp.

Boligjob-ordningen udløb 31. december 2014. Ordningen gav et fradrag på op til 15.000 kroner om året til håndværkerudgifter. Fradraget blev kun givet for arbejdsløn og skulle indberettes til SKAT en gang årligt.

Det anslås, at ordningen er blevet brugt af en halv million danskere, og har skaffet 5.000 håndværkere arbejde.

Venstre ønsker sammen med de andre borgerlige partier at genindføre håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft fra 1. janaur 2015.

SR-regeringen vil ikke genindføre boligjob-ordningen, som de mener koster mere end 1 milliard kkroner årligt.

Kilder: Dansk Erhverv og diverse medier.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.