"Pisseirriterende": Læserne er trætte af andres mobilsnak
Det er irriterende, når medpassagerer tager en privat sludder i tog eller bus, mener mange af Avisen.dk's læsere.
Af Freja Thorbech
MERE
Private telefon samtaler hører ikke til i den offentlige transport, lyder det fra Avisen.dk's læsere.
Private telefon samtaler hører ikke til i den offentlige transport, lyder det fra Avisen.dk's læsere. Modelfoto: Iris


Lidt intim venindesladder eller en samtale med lægen hører ikke til i bussen eller toget.

Sådan lyder det fra mange af Avisen.dk's læsere på Facebook.

Ifølge en ny meningsmåling fra Wilke irriterer mobilsnak i det offentlige rum over 60 procent af danskerne. Og at dømme på den efterfølgende debat på Facebook deler mange af Avisen.dk's læsere den holdning. 

"Det er pisseirriterende at være tvangsindlagt til at høre om vildt fremmedes kedelige privatliv. Der er utrolig mange ting, jeg ikke har lyst til at vide om andre. Stop ekshibitionismen!" skriver Karin blandt andet.

Bianca er enig:

"Det er vildt irriterende, man kan ikke være nogle steder i det offentlige rum, uden at der er en eller anden der snakker i mobil. I det hele taget så fylder mobilen meget og tager folks opmærksomhed alt for meget," skriver hun.

Lone mener, at man bør gå skridtet videre:

"Det burde være forbudt i busser og toge. Og så burde man dæmpe sin stemme, når man absolut skal tale i telefon, når man er i byen. Jeg er så træt af at høre, hvad andre har, skal lave osv. osv." skriver hun.

Per mener, at det er mangel på respekt, når de private samtaler pludselig inkluderer en hel togkupé.

"Det er jo mangel på respekt, men de mennesker som snakker på den måde i deres mobil, kender jo ikke til pinlighed," skriver han.

"En naturlig konsekvens"

Der er dog også dem, der slet ikke kan se det problematiske i, at folk tager en sludder, mens de er på farten.

"Herregud, det er vel ikke anderledes, end hvis det er to der sidder og snakker ved siden af hinanden? skriver Josephine.

Erik mener, at mobilsnakken ikke kan undgås i dagens Danmark.

"Det er en naturlig konsekvens af den teknologiske udvikling. Jeg har forlængst vænnet mig til det. Det er ikke værre end en 7. klasse på udflugt, når vi taler om f.eks. togrejser," skriver han.

Andre forsøger bare at få det optimale ud af medpassagerernes snak. 

"Det er da vildt underholdende at høre om folks sexliv, skriver Vibe på Facebook.

Du kan selv deltage i debatten i opslaget nedenfor.

- Jeg ikke lyst til at blive forstyrret af, at der er en eller anden medpassager, der har fået at vide hos lægen, at hun har kondylomer og brager ud om det i hele metroen! Enig?

Opslået af Avisen.dk på 26. marts 2016

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.