Del på Facebook
Startskuddet til de omdiskuterede trepartsforhandlinger, som uofficielt har været i gang længe, lyder i dag, hvor regeringen fremlægger sit oplæg, kommissoriet, for LO-toppen.
Men de overordnede forhandlingsemner er allerede kendt på forhånd i regeringsgrundlaget, 2020-planen og de nyheder, der er sivet fra parterne indtil videre.
Udgangspunktet for forhandlingerne er, at lønmodtagerne skal arbejde mere, svarende til 20.000 flere fuldtidsansatte i 2020, hvor der bliver efterspørgsel på arbejdskraft og højere offentlige udgifter.
Lønmodtagerne skal levere fire milliarder kroner til statskassen og får til gengæld bedre uddannelse af arbejdsstyrken, et mere effektivt beskæftigelsessystem, et fleksibelt dagpengesystem og værn mod underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
Kortere optjeningsret til dagpenge og en forlængelse af dagpengeretten kommer formentlig også på forhandlingsbordet.
På det seneste har muligheden for at afskaffe to helligdage, og på den måde levere arbejdskraft for fire milliarder kroner, trukket overskrifter.
Men hvor Store Bededag kan vise sig at have været en fridag for sidste gang, afviser fagbevægelsen at endnu en dag, Skærtorsdag eller 2. Pinsedag har været nævnt, er i spil.
- Der er mange muligheder for at øge arbejdstiden, og vi spiller på et bredt klaviatur, så jeg tror godt, man kan slappe lidt af, hvis man går og frygter at miste to helligdage. Sådan tror jeg ikke, vi ender, sagde Børsting til TV 2 News inden mødet hos LO på Islands Brygge i København tirsdag formiddag.
Trepartsforhandlingerne bliver intense i de kommende uger og skal formentlig ende med en rammeaftale 1. juli, en række hensigtserklæringer, som igen skal udmøntes til lovgivning og indarbejdes i de kollektive overenskomster.
Arbejdsudbuddet skal dog formentlig ikke øges før 2015, da det ikke giver mening at få danskerne til at arbejde mere, samtidig med at ledigheden er høj.
Det er den såkaldt 'danske model', hvor arbejdsmarkedets parter i vid udstrækning aftaler arbejdsvilkår og løn via overenskomster, der muliggør en bred aftale for fremtidens arbejdsmarked.
Skiftende regeringskoalitioner har indkaldt til trepartsforhandlinger siden septemberforliget i 1899, hvor arbejdsmarkedets 'grundlov' om, at arbejdsgivere forhandler eksklusivt med fagforeningerne om løn og vilkår, blev beseglet.
Læs også: Fortsat betalt frokostpause til ansatte
Læs også: Kommunerne beholder beskæftigelsesindsatsen
Læs også: Trepartsforhandlingerne kan starte om få dage
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.