Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Det er på bordet i trepartsdrøftelserne

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har arbejdstid, uddannelse og social dumping på listen over emner. Få overblikket her.

22. maj 2012 kl. 11:42
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Parterne forventer, at forhandlingerne er færdige inden Sankt Hans Aften. En eller to helligdage kan blive til arbejdsdage, hvis regeringen og arbejdsgiverne kan overbevise fagbevægelsen. Her LO-boss Harald Børsting.
Parterne forventer, at forhandlingerne er færdige inden Sankt Hans Aften. En eller to helligdage kan blive til arbejdsdage, hvis regeringen og arbejdsgiverne kan overbevise fagbevægelsen. Her LO-boss Harald Børsting. Foto: Jens Dresling / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Startskuddet til de omdiskuterede trepartsforhandlinger, som uofficielt har været i gang længe, lyder i dag, hvor regeringen fremlægger sit oplæg, kommissoriet, for LO-toppen.

Men de overordnede forhandlingsemner er allerede kendt på forhånd i regeringsgrundlaget, 2020-planen og de nyheder, der er sivet fra parterne indtil videre.

Udgangspunktet for forhandlingerne er, at lønmodtagerne skal arbejde mere, svarende til 20.000 flere fuldtidsansatte i 2020, hvor der bliver efterspørgsel på arbejdskraft og højere offentlige udgifter.

Lønmodtagerne skal levere fire milliarder kroner til statskassen og får til gengæld bedre uddannelse af arbejdsstyrken, et mere effektivt beskæftigelsessystem, et fleksibelt dagpengesystem og værn mod underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Kortere optjeningsret til dagpenge og en forlængelse af dagpengeretten kommer formentlig også på forhandlingsbordet.

På det seneste har muligheden for at afskaffe to helligdage, og på den måde levere arbejdskraft for fire milliarder kroner, trukket overskrifter.

Men hvor Store Bededag kan vise sig at have været en fridag for sidste gang, afviser fagbevægelsen at endnu en dag, Skærtorsdag eller 2. Pinsedag har været nævnt, er i spil.

- Der er mange muligheder for at øge arbejdstiden, og vi spiller på et bredt klaviatur, så jeg tror godt, man kan slappe lidt af, hvis man går og frygter at miste to helligdage. Sådan tror jeg ikke, vi ender, sagde Børsting til TV 2 News inden mødet hos LO på Islands Brygge i København tirsdag formiddag.

Trepartsforhandlingerne bliver intense i de kommende uger og skal formentlig ende med en rammeaftale 1. juli, en række hensigtserklæringer, som igen skal udmøntes til lovgivning og indarbejdes i de kollektive overenskomster.

Arbejdsudbuddet skal dog formentlig ikke øges før 2015, da det ikke giver mening at få danskerne til at arbejde mere, samtidig med at ledigheden er høj.

Det er den såkaldt 'danske model', hvor arbejdsmarkedets parter i vid udstrækning aftaler arbejdsvilkår og løn via overenskomster, der muliggør en bred aftale for fremtidens arbejdsmarked.

Skiftende regeringskoalitioner har indkaldt til trepartsforhandlinger siden septemberforliget i 1899, hvor arbejdsmarkedets 'grundlov' om, at arbejdsgivere forhandler eksklusivt med fagforeningerne om løn og vilkår, blev beseglet.

Læs også: Fortsat betalt frokostpause til ansatte

Læs også: Kommunerne beholder beskæftigelsesindsatsen

Læs også: Trepartsforhandlingerne kan starte om få dage

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
22.05-2012 | 13:36 af Jan F.
Husk så lige at få rullet optjeningsperioden til dagpenge tilbage til 6 måneder. Og drop det med helligdage.
 
22.05-2012 | 14:53 af Søren L
Jeg vil godt lige gøre opmærksom på, at der går rigtig mange milliarder til spilde i dette samfundssystem vi har opbygget,
uden at nogen opdager det, som beskrevet på denne blog: http://www.nytsamfundssystem.blogspot.com
Og de er lige til at samle op, til gavn for os alle.
 
22.05-2012 | 15:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.05-2012 | 17:03 af Anne Elfengård
Tag nu og fat det - Danmark er det land, som har færrest helligdage - og størst skattetryk - måske har vi også det største sociale netværk - Men - vi har en indeklemt kristi himmelfartsdag på en torsdag - flyt den for h...... til en fredag - hvor svært kan det være - Fredagen er ødelagt alligevel - og vi holder stadig fast i oldnordfiske beregninger og en torsdag - om det så skal være - fjern store bededag, som min familie indførte - flyt Kristi himmelfarts dag til en fredag og giv os så Mortens aften som helligdag - for hulen da - Alle de ski... - undskyld mit sprog - hellig dage ligger i foråret - Alle andre lande har helligdage i efteråret også - så vi skal ikke ned i helligdage - vi skal op på niveau med andre lande - men 'vi skal omfordele.
 
22.05-2012 | 17:17 af Anne Elfengård
Og i øvrigt - få privatisert den folkekirke - hvorfor skal vi være tvunget ind i en kristendom, hvor 90% er løgn og måske mere - hvorfor indoktrineres folk til at tro på noget som videnskaben har modbevist - hvorfor? Fjern de kirkelige helligdage og lav nogle nationale helligdage og privatiser kirken - lad falde, hvad ej kan stå selv
 
22.05-2012 | 17:40 af Anne Elfengård
Og lad nu være med at foregive, at Gud existerer - 72 jomfruer til en selvmordsbomber - Hvor de nu vil finde disse ugifte jomfruer er en gåde - men ret beset - stiller du spørgmålstegn ved disse 72 jomfruer - ved du allerede, at den kristne tro bygger på samme luftkastel samme utopi samme løgn
 
22.05-2012 | 17:45 af Andersen Peter
måske er de 72 jomfruer faktisk i helvede
 
22.05-2012 | 18:20 af Kurt Heinrich Frandsen
Ovenfor ser i en garvet forhandler - ifølge ham selv.
Og sådanne gamle ræve møder ikke op til forhandlinger
med ultimative krav - ifølge ham selv.

Jeg synes ærligt talt mere, han ligner en hærget forhandler.
Shaken if not stirred! En vatpik eller vatnisse uden principper og rygrad.

Da jeg for nogen tid siden hørte ham sige med hans snøvlende, langsomme stemme:
Hellere jobfast end lønfast.

Da tabte jeg alt for Børsting.

Hvor er det bare uprofessionelt at rende i byen med arbejdsgivernes krav på den måde.

Børsting lyder mere end noget andet som en senil-dement, hjernevasket lakaj for DA!

Garvet forhandler, min bare. Det kan du vist kun bilde dig selv ind.

Og hvor er det nemt for en mand som dig, Børsting,
der bare selv scorer kassen på sit job, at prædike løntilbageholdenhed!

Vorherrebevares!
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites