Det bedste tidspunkt: Her skal du lave nummer to
Hvornår er der optimale betingelser for at lave stort? Det har lægen Kenneth Koch fundet svaret på.
Du bør sætte tid af til at gå på wc hver morgen.
Du bør sætte tid af til at gå på wc hver morgen. FOTO: Scanpix


Hvad der kommer ind, skal også ud, men ind imellem kan det være svært at finde det rette tidpunkt for et godt toiletbesøg.

Det er ikke optimalt at gøre det i løbet af arbejdsdagen, eller at holde sig helt indtil før sengetid, fortæller lægen Kenneth Koch til magasinet Women's Health.

Det bedste tidspunkt at lave nummer to på er om morgenen:

- For langt de fleste mennesker vil det være bedst, hvis de kan gøre det fra morgenstunden af, siger Kenneth Koch, M.D., fra Wake Forest Baptist Medical Center.

Sådan får du det til at ske

Selvom en god nattesøvn er med til at fordøje gårsdagens mad, kræver det også lidt arbejde fra din side, hvis du vil få dit wc-besøg til at lykkes om morgenen.

Det er en rigtig dårlig idé ikke at tage netop den tur på toilettet seriøs, forklarer lægen. Du vil lave rod i hele din fordøjelse, hvis ikke du kommer af med sagerne fra morgenen af.

Derfor skal du sørge for at indarbejde gode morgenrutiner med en fiberrig morgenmad og afsætte tid til at besøge toilettet og få tingene ud.

Gør du det, slipper du også for at rende og små-prutte på jobbet dagen lang, fortæller lægen. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.