Derfor tager vi nu madrester med hjem fra restauranten

Tanken om madspild får flere og flere til at bede om en doggy bag, hvis portionen er for stor til at spise.
Tanken om madspild får flere og flere til at bede om en doggy bag, hvis portionen er for stor til at spise.
Tanken om madspild får flere og flere til at bede om en doggy bag, hvis portionen er for stor til at spise.

Det er ren forkælelse at lade andre stå for aftensmaden, men det er ikke alle, der har det godt med at levne.

En undersøgelse fra Unilever Food Solutions viser, at 51 procent af danskerne foretrækker at spise et sted, hvor der er mulighed for at få de tiloversblevne rester med hjem, og det skyldes ikke nærighed.

Det er tanken om madspild, der får os til at udnytte hver en krumme. Og så vil gerne have resterne med hjem.

-        Den nye undersøgelse viser, at det er lykkedes os at bryde tabuet om, at det er flovt at tage madrester med hjem. Vi er glade for, at mange nu aktivt vil vælge de restauranter, der er bevidste om madspild, siger Selina Juul fra Stop Spild af Mad.

Brug for en iskaffe i varmen? Få opskriften på at lave din egen lækre iskaffe på madogbolig.dk.

Hvad gør du med en halvfyldt tallerken?

Rigtig mange restaurationsgæster sender halvfyldte tallerkener tilbage til køkkenet, når de er færdige med at spise.

Ifølge tal fra Nordisk Ministerråd spilder de professionelle danske køkkener hele 140.000 ton mad ud om året.

Tendensen går mod, at de store amerikanerportioner bliver erstattet af mindre portioner, og næsten halvdelen af os vælger restauranter og cafeer, som arbejder med at mindske madspild.

Undersøgelsen viser samtidig, at næsten syv ud af 10 danskere tager deres madrester med hjem, når de er på restaurationsbesøg, hvis der er mulighed for det.

Tør du bo sådan? Se de farverige boliger på madogbolig.dk.

Næste gang du sender en halv bøf retur til køkkenet, så tænk over, hvor mange ressourcer, der går til spilde.

Ifølge hjemmesiden brugmerespildmindre.dk lader man 4,6 kg skjulte ressourcer gå til spilde, når en halv bøf ikke bliver spist op.

En doggy bag kan afhjælpe problemet – det er både billigere for pengepungen og for samfundet.

Af Line Sølvhøj Johansson, Mad & Bolig, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.