Derfor smager risalamande bedre dagen derpå
Nogle mener, at det først er dagen efter, at risalamanden blev lavet og serveret, at den smager bedst. En professor har tre bud på, hvordan det kan være.
Gem noget risalamande til første juledag - det smager nemlig bedre dagen derpå.
Gem noget risalamande til første juledag - det smager nemlig bedre dagen derpå. Colourbox


Af Videnskab.dk

Julen er for mange af os ensbetydende med rigtig meget - og måske alt for meget - mad.

Og så er det jo vidunderligt at opdage, at noget af maden faktisk smager endnu bedre som rester dagen efter.

I hvert fald er der nogle, der oplever, at risalamande gør sig bedre dagen derpå, skriver Videnskab.dk.

Fænomenet kommer bag på professor Ole G. Mouritsen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Professoren forsker i smag og er centerleder for Smag For Livet og forfatter til bogen 'UMAMI. Gourmetaben og den femte smag'.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad er mest dansk – and eller flæskesteg?

»Jeg var faktisk ikke klar over, at nogen mener, at risalamande smager bedre dagen efter, den er lavet,« siger han og uddyber:

»I min familie får vi aldrig noget risalamande tilovers, så der har aldrig været mulighed for at prøve det af. Men jeg ved da, at det også gælder om en risengrød, der ikke er kogt helt ud, at den opleves at smage bedre næste dag.«

Professoren har tre bud på, hvorfor smagen kan opfattes anderledes, dagen efter risalamanden er lavet.

1. Risalamanden ændrer tekstur: Når riskornene står i blød i nogen tid, svulmer de mere op og bliver blødere. Stivelsen i riskornene siver ud i væsken af mælk og fløde, og derved tykner væsken, og den føles mere fyldig og blød i munden.

»Der er meget mere at sige om stivelsen i den slags ris, som bruges til eksempelvis risalamande og risengrød, idet den indeholder relativt mere amylose i forhold til amylpektin, som er de to komponenter af stivelse,« siger professor Ole G. Mouritsen og fortsætter:

»Det bevirker, at den udsivende stivelse fra riskornene tykner den omgivende væske.«


Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor er mandelgaven en marcipangris?

2. Smagsstoffer har fået tid til at fordele sig: Tilsatte smagsstoffer, for eksempel vanilje, har fået tid til at fordele sig ved såkaldt diffusion af molekylerne fra høj til lav koncentration. Molekyler flytter sig hele tiden, og diffusion er et resultat af molekylernes tilfældige vandring over tid eller pga. temperaturpåvirkning.

3. Risalamande smager bedre, fordi maven er tom. Det sidste bud på, hvorfor risalamande smager bedre dagen efter, er sanse-psykologisk. For måske er man bare mere sulten dagen efter, hvor der ikke lige er spist en stor ande-, gåse- eller flæskesteg først.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Må man spise skallen på mandler?

Sådan har julepynt udviklet sig de seneste 200 år

Forskere: Hurtige shots og snaps giver utæt tarm

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.