Med tømmermænd og en bankkonto, der faretruende nærmere sig nul sidst på måneden, så kan instant-nudler nemt være fattigmands-løsningen en eftermiddag, hvor sulten trænger sig på.
Og de smager da lækkert – af krydderi og så glider de så nemt ned.
Men de er ikke spor sunde, skriver newsmaxhealth.com.
Tjek om du har tegn på Alzheimers på oestrogen.dk
Godt nok er de billige, men du bør spørge dig selv, om de er det værd.
Et studie lavet på Harvard University og Baylor University viser nemlig, at de kan give dig forhøjet blodtryk og blodsukker, samt forøge risikoen for hjertekarsygdomme, slagtilfælde og sukkersyge.
Komfortabel men usund
Nudlerne kan til nød spises nu og da, men du skal bestemt ikke gøre dem til en fast del af din kost, og doktorkandidat Hyun Shin, der er en af forskerne bag studiet, anbefaler dem ikke:
-Selvom instant-nudler er bekvem og lækker mad, så kan der være en forøget risiko for metabolisk syndrom (en kombination af medicinske lidelser), fordi det er fyldt med natrium, usund mættet fedt og er glykæmisk belastet.
10 advarselstegn, der peger på demens. Læs mere på soendag.dk
Forsøgene bag studiet er lavet på kvinder fra Sydkorea, og forskerne har fulgt mere end 11.000 voksne i alderen 19 til 64 år.
Og det mest fremtrædende resultat lavet på baggrund af forskningen er, at kvinder, der spiser instant-nudler to eller flere gange i ugen, har en markant højere risiko for at udvikle de livstruende sygdomme, end de der spiser mindre eller slet ikke.
Så næste gang du har ustyrlig lyst til de små lækre nudler, så overvej lige hvor mange du allerede har spist i løbet af ugen.
Nærmer du dig to gange, så er det på tide at finde på en anden nem og lækker ret, der ikke sætter dit helbred over styr.
Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media