Derfor skal du kigge i dine trusser i dag
Tag et kig i dine trusser og bliv klogere på dit underliv – dit udflåd kan sige en hel del om balancen dernede.
Husk, det er en god idé at kigge i dine trusser og se, hvad den gemmer på.
Husk, det er en god idé at kigge i dine trusser og se, hvad den gemmer på. Foto: Scanpix


Du skifter dem en gang om dagen. Hiver dem op og ned, når du skal tisse eller have sex, men husker du at kigge efter, om der er meget eller lidt udflåd i dem?

Det gør du sandsynligvis ikke – og gør du, rynker du måske bare på næsen og tænker ad, hvis der er meget af det.

Men det kan altså være en god idé at kigge efter hver dag, for det fortæller en hel del om, hvordan det står til med dit underliv, skriver kk.no.

Blank og syrlig lugt

Det er måske ikke det mest spændende at holde øje med sit eget udflåd, men det kan sikre dig en hurtigere behandling for eventuelle sygdomme, hvis du holder øje dernede og opdager, at noget ændrer sig.

Sund og frisk udflåd er sædvanligvis blank og så kan det blive hvidt eller lysegult, når det kommer i kontakt med luft, altså når det er i trussen.

Men det har ingen klumper, er ikke tykt og har en lidt syrlig lugt. Efter menstruation er det normalt, at det er lidt rødbrunt og ved ægløsning er det lidt kraftigere i konsistensen.

Ser din udflåd sådan ud, kan du være glad og tilfreds – for så er dit underliv i balance og har det godt.

Mærk efter forandringer

Begynder du til gengæld at se ændringer i konsistensen, skal du være på vagt. Det kan nemlig være tegn på en infektion, sygdom eller ubalance, forklarer Åse Storfjell-Olven, farmaceut på Vitusapoteket i Norge:

- Hvis din udflåd bliver mere tykt og klumpet lige som hytteost, ændrer farve eller er ildelugtende, kan det være tegn på, at noget er galt. Det samme gælder, hvis det begynder at svie og klø.

Men hvad kan det så være?

Det kan være en svampeinfektion, bakterier i underlivet eller sågar klamydia.

Men før du går i panik, skal du også huske på, at der sker naturlig ændringer i udflåd ved graviditet og overgangsalder.

Er du sikker på, du hverken er gravid eller i overgangsalderen, skyldes det muligvis en af de overnævnte grunde, og du skal ikke selv begynde at gætte på, hvad det er, råder farmaceuten.

Du skal i stedet søge læge og få en ordentlig diagnose og den rette behandling. Det er vigtigt, fordi du ellers risikerer at nedsætte din fertilitet, hvis det eksempelvis er klamydia.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.