Er du en af dem, der elsker at lægge dig på sofaen, når du har spist, så skulle du overveje at lave noget andet, særligt hvis du er plaget af sure opstød.
For hvis du lægger dig ned, så flyder mavesyren ofte tilbage til spiserøret.
Nyd livet uden halsbrand. Læs mere på femina.dk
- Jeg tror ikke, der er så mange, der tænker over det. Maven begynder jo at arbejde med det samme, når man har spist, og nogle gange flyder mavesyren tilbage i halsen. Hvis du alligevel trænger til at lægge dig ned, så sørge for at stable dig med et par puder, så du ligger højt hævet med hovedet, forklarer Arne Schatten, der er generalsekretær i Landsforeningen mod fordøjelsessygdomme til KK.no.
Mange er plaget af halsbrand, men der er stor forskel på i hvor stor grad. Er du en af dem, der døjer med det, så har Schatten et par gode råd.
- Det allerbedste er at lægge nogle bøger under madrassen for at hæve den, således at overkroppen ligger højere end mavesækken. En løsning kan også være at købe en regulerbar seng, som du kan indstille, siger Schatten og fortsætter.
Sådan undgår du sure opstød. Læs mere på udeoghjemme.dk
- Undgå store, tunge middage med stærk mad to-tre timer inden du går i seng. Det er vigtigt for dig, at du har fordøjet maden helt, inden du lægger dig. Men plages du meget af halsbrand og sure opstød, så skal du opsøge din læge. Han eller hun kan give den medicin, du har brug for, for at komme problemet til livs. Men vær samtidig opmærksom på, at det er helt almindeligt at opleve sure opstød indimellem, siger Schatten.
Mange oplever sure opstød, hvis de har drukket alkohol eller kaffe, og specielt op til jul er der mange, der reagerer på den fede og krydrede mad, så her kan man med fordel tage sine forholdsregler.
Af Cecilie Wenstrup, Traffic Center, Aller Media