Har du brug for lidt ekstra motivation eller lokkemad for at komme af sted til træning, så lok dig selv med kaffe. Det smager godt, giver ofte anledning til et roligt øjeblik, og så kan det hjælpe dig til at gøre din træning mere sjov.
Ja, det er ikke sådan, at kaffen får dig til at grine, imens du tramper løs på løbebåndet, men det vil faktisk gøre din træning nemmere, skriver kk.no.
LÆS OGSÅ: Denne morgenrutine sikrer dig vægttab
Du kan altså sagtens slubre en kop kaffe eller to, før du drager mod din træning. Helst 90 minutter før, viser et nyt studie bragt i Journal of Applied Psysiology.
Under studiet fandt forskerne ud af, at de personer, som drikker omtrent to kopper kaffe 90 minutter før deres træning, vil opleve træningen meget lettere end de personer, som ikke indtager kaffe.
LÆS OGSÅ: Her er madvarerne du ALDRIG må give din kat
Du spiser få kalorier
Hvis træningen kan blive en lille smule sjovere eller nemmere at komme igennem, så er det grund nok i sig selv til at drikke kaffe. Men fordelene stopper faktisk ikke her. Du får også mindre appetit.
Forskerne fandt også ud af, at kaffen ikke blot gør træningen bedre, den gør også lysten til mad mindre bagefter. Faktisk har de personer, der drikke kaffe før deres træning, så meget mindre lyst til mad, at de indtager cirka 72 kalorier mindre end personer, der ingen kaffe drikker.
LÆS OGSÅ: Sådan skal du ikke rense dine ører
Det er da gode nyheder for alle, der kan lide en kop kaffe eller to. Der er hele tre gode grunde til at gribe koppen, tænde kaffemaskinen og skænke sig en god varm kop kaffe – den smager godt, træningen bliver nemmere og appetitten mindre.