Derfor skal du drikke dine grøntsager
Juice forbindes med appelsiner og æbler, men vil du lave sund juice, så drik grøntsager.
Grønt er sundt - så ned i blenderen med det!
Grønt er sundt - så ned i blenderen med det! SCANPIX arkiv


Siger man juice, så er der mange, der helt per automatik vil sige enten appelsiner eller æbler. Og det er da også den type juice, der er flest af på supermarkedernes hylder, men det er langt fra en god ide udelukkende at putte æbler og appelsiner i sin juicepresser, hvis man presser sin egen juice.

Ernæringsterapeut: Få mere energi og føl dig bedre tilpas. Læs mere på q.dk

Faktisk skal man rette fokus mod grøntsagerne frem for frugterne. Sådan lyder budskabet fra juiceeksperten Mads Bo Pedersen, der har beskæftiget sig med området gennem mange år, og som står bag flere bøger om emnet.

’Der skal så mange grøntsager i en juice som overhovedet muligt. Sukkerindholdet i frugt er mange gange højere end i grøntsager, så man vil ikke komme til at tabe sig af at drikke juice lavet af appelsin eller andre frugter. Tværtimod. Det er en stor misforståelse. Men man kan tabe sig, hvis man drikker grøntsagsjuice, siger Mads Bo Pedersen, mens han fylder juicepresseren med både rødbede, gulerødder, ingefær, squash, agurk, lidt citron og nogle æbler.

Drop slankehysteriet og bliv et bedre menneske. Læs mere på q.dk

Han understreger dog, at man ikke helt skal udelukke frugterne fra hjemmets juicepresser. Man skal blot være opmærksom på, at der er den rette balance i forholdet mellem frugterne og grøntsagerne.

’Jeg plejer at sige, at man skal gå efter at have 80 procent grøntsager og 20 procent frugt i sin juice. Frugtens friske smag er nemlig med til at kamuflere smagen af grøntsagerne,’ forklarer han.

Her er opskriften på Mads Bo Pedersens favoritjuice:

Rødbede Kick er en af Mads Bo Pedersens favoritter. Størstedelen af ingredienserne er grøntsager, og alle ingredienserne skal presses i juicepresseren.

5 cm rødbede

1,5 cm ingefær med skræl

1 stilk blegselleri

2 cm økologisk citron med skræl

1 æble

4 mellemstore gulerødder

5 cm agurk

5 cm squash

1 broccolistok

Af Trine Fisker, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.