Knap 18.000 engelske pendlere er gennem 18 år blevet spurtgt om deres transportvaner til og fra arbejde, samt om deres psykiske velbefindende.
Resultatet taler sit tydelige sprog, skriver Djøfbladet.
De, der cyklede eller gik til arbejdet, havde generelt en bedre koncentrationsevne på jobbet.
Videre viste undersøgelsen også, at den kombination af frisk luft og motion, en cykeltur giver, mindskede følelsen af at føle sig under pres.
Med andre ord sænkede cykelturen risikoen for at ende med stress, viser undersøgelsen, der er lavet af University of East Anglia.
Resultatet kommer ikke bag på professor ved Gymnastik- og idrætshøjskolen i Stockholm, Mats Börjesson:
"Det anbefales at være middelintenst aktiv cirka 150 minutter om ugen. Det vil sige, at man skal cykle eller gå i raskt tempo 30 minutter dagligt fem gange om ugen. Cykler eller går man til arbejdet, har man lettere ved at nå derop, og derfor har man det bedre, " siger han til dn.se.
Undersøgelsen viser også, at jo længere tid man bruger på at nå arbejdet i bil, jo større er risikoen for at få stresslignende symptomer.
Kilde: Dn.se og djoefbladet.dk