Derfor sender Joachim sønnen i katolsk skole
Der er flere grunde til, at prins Joachim og prinsesse Marie har valgt en katolsk skole til den 6-årige prins Henrik.
Prins Henrik fotograferet på sin første skoledag sammen med lillesøster Athena. Prinseparrets afslørede i dag, hvorfor de har valgt en katolsk skole til den lille prins.
Prins Henrik fotograferet på sin første skoledag sammen med lillesøster Athena. Prinseparrets afslørede i dag, hvorfor de har valgt en katolsk skole til den lille prins. Foto: Scanpix


Prins Henrik havde i dag sin første skoledag i børnehaveklasse på den katolske privatskole Sankt Joseph Søstrenes Skole i Charlottenlund.

Og nu løfter prins Joachim sløret for, hvorfor han og Marie har valgt lige netop den skole, skriver BT.

- Det er en skole, som faktisk lever op til de idealer og ønsker, vi har til en skole og ikke mindst den undervisning, skolen har, som vi synes er passende. Og når den så oven i købet ligger i nabolaget, var det helt naturligt, vi valgte den, forklarede prins Joachim ifølge BT, da familien stillede op til den traditionelle fotografering.

Det var i marts, at prinseparrets skolevalg blev offentliggjort, men indtil nu har de været tavse om begrundelsen.

Prinsesse Marie løftede også sløret for, at den 6-årige prins Henrik skal cykle de to kilometer fra prinseparrets hjem på Emiliekildevej til skolen.

Se billederne fra prinsens første skoledag her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.