Derfor kommer der ukrudt i din have
Ukrudt er en plageånd i haven, men er du mon selv skyld i, at ukrudtet kommer igen og igen?
Irriterende arbejde, men det skal jo gøres ...
Irriterende arbejde, men det skal jo gøres ... Foto: SCANPIX arkiv


Nu er det igen ved at være højsæson for ukrudt og forude venter en lang sommer, hvor lugning er en fast del af havearbejdet. Ifølge redaktionschef på magasinet ISABELLAS, Anita Banner, kan du dog mindske meget af ukrudtet, hvis du undgår at begå et par klassiske fejl.

- For det første skal du undgå at holde din have alt for velfriseret med bar jord mellem planterne – det er en magnet for ukrudt. Holder du i stedet jorden dækket med bunddækkeplanter eller jorddække, får ukrudtet mindre lys og har sværere ved at trænge igennem, forklarer hun.

Se også:

Har du hortensia i haven? Læs, hvordan du kan få dem til at skifte farve på isabellas.dk

Blancher ukrudtet

Men inden bunddækkeplanter virker, skal de først plantes, og herefter kan det tage tid, inden de er store nok til at dække jorden. Og det er ikke alle, der synes, at jorddække i bedene er et kønt syn. Men hvad gør man så?

Chokoladekage uden mel? Verdensmester i mælkechokolade, Mikkel Friis-Holm, giver dig opskriften her!

– Du kan for eksempel investere i en gasbrænder, der er effektiv mod ukrudtet på fliser og andre belægninger. Husk dog, at du ikke skal brænde ukrudtet helt af. Det er en klassisk fejl, mange begår. Hvis bladene brændes helt af, vil mange ukrudtsplanter danne nye blade, for at erstatte dem, der pludselig mangler, fortæller Anita Banner og forklarer, at du blot skal ”blanchere” ukrudtet, så cellerne inde i bladene springer. Planten vil herefter tro, at den er ved at tørre ud og forsøge at rette op på skaden ved at pumpe vand op i bladene.

– Det resulterer i en slags selvmord, fordi bladene allerede er ødelagte, slutter Anita Banner.

Line Sølvhøj Johansson, ISABELLAS, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.