Derfor hedder stormen Alexander
DMI giver forklaringen på, hvorfor stormen hedder Alexander og ikke hedder noget med forbogstavet "D".
Fredag skulle stormen Alexander ramme Danmark. På billedet er det Gilleleje Havn, efter stormen Bodil ramte.
Fredag skulle stormen Alexander ramme Danmark. På billedet er det Gilleleje Havn, efter stormen Bodil ramte. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


De senere år har vi herhjemme fået tradition for at navngive de storme, der rammer landet. I denne omgang har stormen fået navnet Alexander.

Det var daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der i december sidste år besluttede, at alle storme herhjemme skulle navngives.

Traditionen med at navngive storme startede i oktober 2013, hvor Ekstra Bladets læsere navngav en efterårsstorm Allan.

Siden kom stormene Bodil og Carl til, som begge er blevet navngivet af DMI. Hvis navngivningen skulle følge tendensen, burde denne storm hedde et navn med forbogstavet "D".

Her er grunden til, hvorfor det ikke er tilfældet:

* I oktober 2013 var der tilsyneladende tre storme på vej mod Danmark: St. Jude, Christian og Simone.

* Der var selvfølgelig kun tale om en enkelt storm. Fordi den bevægede sig over både England, Tyskland og Sverige, havde alle tre lande valgt at navngive den.

* Det skabte en voldsom forvirring i medierne, der havde svært ved at vide, hvad man skulle kalde stormen.

* I torsdags udsendte DMI's svenske søsterorganisation SMHI et stormvarsel for Kattegat, Skåne, Halland og Kronoberg.

* Da svenskerne var de første til at udsende stormvarslet, valgte de at give den navnet Alexander.

* For ikke at skabe forvirring landene imellem valgte DMI ikke at give fredagens storm et nyt navn med forbogstavet "D", som traditionen foreskriver.

Kilder: DMI

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.