Derfor er USA's jobtal vigtige i Europa
Hver måned udkommer tallet for nye job skabt i USA, hvilket også har betydning for resten af verdens økonomi.
Beskæftigelsestallet fra USA er en strømpil for, hvordan verdensøkonomien har det.
Beskæftigelsestallet fra USA er en strømpil for, hvordan verdensøkonomien har det. Foto: Colourbox/free


Den første fredag i hver måned kommer det såkaldte kongetal fra USA. Det er tallet for, hvor mange nye amerikanske job uden for landbruget, der er blevet skabt i den foregående måned.

Beskæftigelsestallet får stor opmærksomhed blandt økonomer, da det er en strømpil for, hvordan verdensøkonomien har det. USA er nemlig verdens største og mest betydningsfulde økonomi.

Læs, hvorfor tallet er vigtigt for lande uden for USA:

* Er det positivt, vil det være et bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive opsvinget videre.

* Det siger noget om de amerikanske virksomheders tro på fremtiden - om de tør investere og ansætte folk i stedet for at fyre og holde igen.

* I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information både om erhvervslivet, forbruget og boligpriserne, som er de vigtigste komponenter i økonomien.

* Går det godt hos amerikanerne, har det betydning for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.

* Det går altså med stor sandsynlighed også godt i Europa - og i Danmark - hvis antallet af nye job stiger i USA.

Kilde: Nyhedsbureauet Reuters, Finans.dk

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.