Derfor er Netflix-serier så populære
Netflix stormer fremad med den ene hitserie efter den anden. En dansk forsker forklarer her, hvad det er, der gør, at streaming-tjenestens serier har opnået deres solide succes.
Hvis en serie bliver sendt på tv, skal den konkurrere om seeren og sikre sig, at folk ikke skifter kanal under reklamerne. Men for serier som "House Of Cards" og "Orange Is The New Black" på Netflix og "Game Of Thrones" på HBO er seerne mere trofaste.
Hvis en serie bliver sendt på tv, skal den konkurrere om seeren og sikre sig, at folk ikke skifter kanal under reklamerne. Men for serier som "House Of Cards" og "Orange Is The New Black" på Netflix og "Game Of Thrones" på HBO er seerne mere trofaste. Scanpix / modelfoto


Tredje sæson af successerien House of Cards er tilgængelig på Netflix. Og ligesom med de to foregående sæsoner, bliver samtlige afsnit lagt ud på én gang. Fans af serien har derfor mulighed for at æde hele serien på én gang uden reklame- eller ventepauser - såkaldt 'binge-watching'.

Men serien House of Cards med Kevin Spacey i hovedrollen som den kyniske og manipulerende politiker Frank Underwood er ikke en TV-serie i klassisk forstand, mener en dansk forsker – og heri ligger netop en stor del af forklaringen på den og andre Netflix-seriers store succes.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse meget mere om succes-serien.

»House of Cards er seriefiktion, men ikke nødvendigvis tv-fiktion. Man har blandt andet har gjort op med den ’beat-struktur’, som den klassiske TV-serie er bygget over,« fortæller Jakob Isak Nielsen, der er lektor i medievidenskab ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet. Han har blandt andet undersøgt Netflix' rolle i serielandskabet.

Beat-struktur betegner den måde, klassiske TV-serier er bygget op på. Man forsøger for eksempel at bygge en spænding op frem til reklamepausen for ikke at miste seere.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor er Breaking Bad så god en serie

I almindelige TV-serier kæmper serien med at fastholde seernes interesse. Her kan reklamer eller muligheden for at skifte kanal koste seere. Det samme er ikke tilfældet for serier som House of Cards, fortæller Jakob Isak Nielsen:

»TV-dramaturgi er lidt hysterisk, fordi seerne har oceaner af valgmuligheder. Man kan hurtigt skifte kanal, telefonen ringer, der skal brygges kaffe. Derfor er TV-serier typisk lanceret på en måde, at handlingen bliver sparket i gang fra start. Serien prøver at fastholde seerne – særligt på amerikansk broadcast-tv, hvor annonceindtægterne afhænger af seertal,« forklarer Jakob Isak Nielsen.

Læs også hos Videnskab.dk: Her er fem kendetegn ved en succesfuld tv-serie

Jakob Isak Nielsen fremhæver også HBO's The Wire og Game of Thrones, som serier der ikke er klassiske TV-serier og ikke på samme måde tager hensyn til at indfange seeren fra start.

For eksempel er introen i Game of Thrones næsten to minutter lang. Den var ikke gået i en klassisk TV-serie, hvor man skal fastholde seerne og undgå, at de zapper væk, fortæller Jakob Isak Nielsen.

En af grundene til, at serierne gør op med den klassiske TV-dramaturgi kan være på grund folkene bag. Instruktør David Fincher og manuskriptforfatter Beau Willimon er en del af succesen 'House of Cards'. Ingen af de to havde beskæftiget sig med TV-fiktion, før de gik i gang med den populære serie.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor er der så mange gode, nye tv-serier

Jakob Isak Nielsen fortæller, at Beau Willimon har sagt, at han ikke tænkte over seriedramaturgi, da han gik i gang med House of Cards. Der er ingen reklamepauser i serien, så Beau Willimon mente, at der sagtens kunne være scener på 11 minutter ad gangen. Det er ikke noget, der er set i almindelige TV-serier, der afbrydes af reklamer.

»Opgøret med den traditionelle serie-dramaturgi så man allerede i HBO’s hitserie The Wire. Her kunne man for eksempel se lange scener af fire-fem minutters varighed, hvor der kun bliver sagt variationer af ordet ’fuck’. Den blev vist på et abonnementsbaseret tv-netværk, og det var gnisten til det, man nu kalder ’den tredje guldalder for amerikanske serier’,« fortæller Jakob Isak Nielsen, der også har skrevet en leder om emnet i filmtidsskriftet 16:9.

Læs også hos Videnskab.dk: Tegneserier kan også formidle videnskab

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.