Derfor er mænd tiltrukket af kvinder, der ligner deres mor
Den er god nok. Der er faktisk noget om snakken, når man siger, at mange mænds kærester eller koner ligner deres mor. Læs her, hvorfor de går efter netop den slags kvinde.
Mænd vælger ofte kvinder, der ligner deres mor.
Mænd vælger ofte kvinder, der ligner deres mor. Foto: Scanpix


Ligner du din svigermor?

Ja!

Det er der en helt naturlig grund til.

Det er ikke helt forkert at sige, at den første forelskelse en mand oplever, er i sin mor. Netop derfor vælger de ofte en kæreste senere i livet, som har visse lighedspunkter med den første kvinde, de blev betaget af, skriver Men’s Health.

Forskere i Finland har kigget nærmere på talemåden og det er altså slående, som mange kvinder ligner deres mands mor.

Kvinder har ikke samme tendens

Forskerne har samlet en masse test-par, kigget på deres ansigter og analyseret dem. Bagefter har de sammenlignet med forældrenes ansigter og udtryk.

Og i løbet af den proces dukker en ret så pudsigt kendsgerning op.

Det viser sig nemlig, at kvinders mænd på ingen måde har tendens til at ligne deres egen far.

Men mændene vælger der imod langt hen ad vejen en kvinde, der viser betragtelige ligheder med deres egen mor, forklarer evolutions-psykolog bag projektet fra Turku Universitet, Urszula Marcinkowska, P.hd.

Det er helt naturligt

Inden du springer op og forfærdet kigger dig selv i spejlet efter lighedspunkter mellem dig selv og din kærestes mor, skal du vide, at der intet unaturligt er i din partners valg.

Det understreger forskeren og fortæller, at vi som mennesker simpelthen er programmeret til at vælge en partner, der kommer fra samme arts-gruppe som os selv.

Og da en mor er det første vi knytter os til, når vi som spæd kommer til verden, er det helt naturligt, at en mand programmeres til at søge efter en som hende senere i livet.

En far … Ja, han efterlader altså ikke helt det samme indtryk hos pigerne, som en mor gør hos mændene. Og det skyldes den simple årsag, at moren i starten af livet er livlinen til alt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.