Derfor er et stykke chokolade aldrig nok
Et stykke smager som regel af et mere, og det kan være ualmindeligt svært at bremse sig selv i at tømme hele slikskålen. Se hvad grundene kan være.
Bare lige én bid mere ... Jo tak - og om to minutter er hele pladen væk ...
Bare lige én bid mere ... Jo tak - og om to minutter er hele pladen væk ... Foto: SCANPIX arkiv


Af Vibeke Lou, redigeret af Lisbeth Madsen, Q, Aller Media

Trøstespisning, stressspisning, ædeflip, spiseanfald. Kært barn har mange navne, og de fleste af os har på et eller andet tidspunkt prøvet at søge tilflugt i slikposen, når livet bliver for meget.

Måske har du altid givet din manglende rygrad skylden, men det bør du ikke, hvis du spørger fagfolkene. Det har nemlig intet med selvdisciplin at gøre.

Der kan være flere grunde til, at vi forspiser os og ikke kan stoppe, selvom vi hverken er sultne eller har godt af at fylde i os. Det forklarer Louise Stokholm, som er psykoterapeut og i sin klinik behandler kvinder med spiseforstyrrelser.

- Overspisning handler som regel om, at man spiser på sine følelser, dvs. man bruger mad til at håndtere stress, ked-af-det-hed og ensomhed. Mens man spiser, dulmer man de ubehagelige følelser og finder et øjebliks fred. Problemet er bare, at det dybest set ikke er mad, der er brug for. Det er snarere sjælen, der er sulten og har brug for næring og kærlighed, forklarer

Barm eller numse? Sådan er kropsidealerne i 18 forskellige lande. Se videoen her

Svært at tøjle sulten
En anden grund er mere fysisk og rigtig svær at fortrænge, fordi bunder nemlig i noget så grundlæggende som sult.

- Slankekure kan også resultere i overspisning – simpelthen fordi man bliver skrupsulten, når man skruer drastisk ned for kalorierne. Det kan udløse overspisning, fordi kroppen skriger på mad. Bagefter slår mange sig selv oven i hovedet, fordi de ikke kan ”overholde kuren”. Og når de så fortsætter, ja så vil overspisningen også gentage sig, fordi kroppen får alt for lidt energi, siger hun.

Du gør det, der er forbudt
Marie Steenberger er coach og ernæringsekspert med speciale i kvinders spisemønstre, og hun medgiver, at slankekure kan føre til overspisning. Men det handler ikke kun om sult, det kan også være en reaktion på, at vi har forbudt os selv, noget vi rigtigt godt kan lide.

- Slankekure er en stor del af forklaringen på overspisning. Når man er på kur, er der en masse mad, man skal undgå, og man begynder at dele maden op i ”slankende” og ”fedende”. Før eller siden får man så stor lyst til alt det fedende, at man enten overspiser, mens man er på kur, eller også afslutter man sin slankekur med en ordentlig gang overspisning, siger Marie Steenberger.

Træning: Drop vægttabet – træn for at blive glad

Pas på med on-off-slankekure
Hvis du gennem længere tid har været på de såkaldte yoyo-kure, hvor du taber dig meget for så at tage det hele på igen, så kan du miste kontrollen med din spisning. Derved handler det ikke længere om, hvad du vil, og hvad du ikke vil, men om at din krop får overtaget, fordi den bare vil overleve.

- Har man været på slankekur mange gange, kan man med tiden udvikle et spisemønster, hvor man udadtil virker kontrolleret og sund, men indadtil er man ude af kontrol og veksler mellem slankekur og overspisning. Kroppens overlevelsesmekanismer sørger nemlig for, at man konstant tænker på mad, når man ikke får den mængde kalorier, man har brug for. Og uanset hvor stædig man er, så vil det før eller siden ende med overspisning. Viljestyrken har nemlig ikke meget at skulle have sagt, når først overlevelsesmekanismerne kommer på banen.

17 stilfulde kvinder, som beviser, at kurver er meget elegante

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.